Hvorfor skulle man tage til Dubai?

“Hvorfor skulle man dog tage til Dubai? Det er jo ikke andet end realiseringen af nogle gale araberes våde drøm om glitrende skyskrabere og vanvittig shopping”.Dén kommentar får jeg ofte fra historie- og kultur-interesserede danskere, der spontant giver deres mening til kende, når de hører, at vi bor i Dubai.

De kunne aldrig drømme om at holde ferie her i Ørkenstaten. Mage til sjælsforladt sted!

Måske ville de overveje Egypten eller Jordan på grund af de arkæologiske fund og historiske steder, men Dubai – nej tak!

Der er en vis sandhed i den stereotype opfattelse af Dubai.

Der er altid en vis sandhed i stereotyper.

Men der er så meget mere at opleve i Dubai end det, som typisk bliver portrætteret i reportager og rejsefortællinger.

Araberne elsker at fremvise deres rigdom og storhed overfor omverdenen.

Det er nærmest en nationalsport for dem og sikkert også forklaringen på, at de straks peger på Burj Khalifa, Burj Al Arab, den imponerende bilpark, de eksklusive shoppingmuligheder og så fremdeles, når de møder journalister og andet godtfolk.

For succes måles i penge.

I materielle goder.

I statussymboler.

Der for det meste også er fallossymboler, hvilket går fint i tråd med det generelle testosteronniveau i samfundet og den allesteds nærværende mandlige dominans.Men hver gang jeg får en mail fra en læser, som spørger, hvad man mon kan lave som turist i Dubai – og hver gang jeg får gæster hjemmefra – så gør jeg en dyd ud af at skubbe dem hen mod en portion kulturforståelse i det nordlige Dubai.I Al Fahidi – eller Bastakiya, som området hed engang – ligger en form for historisk landsby, som Emiratierne har bevaret og restaureret – lidt som en pendant til Den Gamle By i Århus eller Den Fynske Landsby, måske?For blot 4 årtier siden var Dubai et søvnigt perlefiskerleje. Emiratierne var enten beduiner med en kamelflok, fiskere eller handelsmænd.Og kontrasten mellem det tidligere landsbyliv i Al Fahidi og det nuværende liv i Dubai Mall er så voldsomt, at det skal opleves for at forstå, hvor fantastisk en udvikling, De Forenede Arabiske Emirater har gennemlevet i løbet af imponerende kort tid.Jeg elsker at fare vild i Al Fahidis stræder og fortabe mig i de smukke arabesker og detaljer på vindtunnellerne.Jeg elsker at lytte efter fuglenes sang og lydene fra de lokale kunstneres arbejdende værksteder.

Jeg elsker den lette brise fra floden, Dubai Creek, som man fornemmer, når man er højt oppe – og kontrasten til den tunge, stille varme, der ligger i de smalle gader, hvor husene ligger tæt og hvor vinden ikke kan få fat.Der findes guidede ture i området med “Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding”, som man kan tilmelde sig via deres hjemmeside:

http://www.cultures.ae

Jeg elsker at deltage i turene sammen med vores gæster – for hver tur er vidt forskellig og åbner øjnene for nye aspekter af arabisk kultur og tradition.Og så er det stort set den eneste chance, man har for at tale med Emiratier – og den eneste mulighed, man får for at spørge dem om deres liv.

For det meste holder Emiratierne sig nemlig helt væk fra os – immigranterne og turisterne.

Dubai er et klasseopdelt samfund, hvor Emiratierne er øverst i pyramiden – og så kommer vi andre bagefter som perler på en snor, opdelt efter vores uddannelsesmæssige baggrund, vores jobmæssige status, vores nationalitet, vores økonomiske formåen m.m.Og hvert eneste lille snert af et dyneløfte til Emiratiernes lukkede verden inspirerer mig og får mig til at ønske mig mere viden. Mere forståelse. Mere indsigt.

Særligt moskéerne har jeg taget til mig. De er et vidunderligt sted at opholde sig – og det anede jeg intet om, før jeg besøgte det her sted. Sheikh Mohammed Center for Cultural Understanding giver en fremragende introduktion til “all things Arabic”, og selvom stedet også er et skoleeksempel på politisk korrekthed, vil jeg varmt anbefale et besøg til enhver, der måtte kommer hertil som turist.

I umiddelbar nærhed af Al Fahidi ligger silke-souk’en.Det er hér, du indkøber araberkostume, tøfler eller indisk sari til minde om ferien.Her er tørklæder, sko, silke i metermål, puder og kuriosa i én pærevælling.

Når du har fået nok af gak og gøgl i souk’en – og når bæreposerne er fulde af farverige stoffer – ligger Dubai Creek et stenkast herfra.

Flodturen er en svalende og afslappende måde at opleve Bur Dubai- og Deira-bydelene på.Der er altid et eller andet godt ved at opleve en by fra vandsiden, er der ikke?Vi bliver helt rolige og suger indtryk til os, mens båden vugger de mindste familiemedlemmer i søvn.Dubai er sådan et forunderligt, kontrastfyldt og komplekst sted.

Et kryds mellem Vesten og Mellemøsten.

Rigt og fattigt. Rent og snavset. Anmasende og tillukket.

Store armbevægelser og snerpethed.

Alting og ingenting.

Dybt autentisk og plastic-fantastic.

Kom og se for dig selv!