Lakes-fruerne

Om det at have husholderske

Jeg har gået som katten om den varme grød i de sidste par dage.IMG_5892 Jeg har spekuleret på om det nu også er en god idé at blogge om det at have en husholderske?

Bliver det for meget? Får I kvalme af mig, når I skal læse om løget, der stryger rundt og laver ingenting, mens I selv knokler 40 timer om ugen og tager alt det huslige oveni?

Men nu gør jeg det alligevel.

Fordi det så afgjort er det emne, der har optaget mig mest i de sidste par uger – og en stor del af den underliggende forklaring på min energiforladthed og hverdagsfrustration.

Det har tynget mig langt mere end sygdom hos børnene. Det har ligget som en tordensky over vores lille familie.

Og jeg har lovet mig selv, at bloggen skal indeholde både det sure og det søde ved vores udlandsliv. Her skal være plads til hudløs ærlig fortælling fra den hverdag, som vi befinder os i.

Jeg har bare så svært ved at få samlet mine tanker om emnet. Og jeg har endnu sværere ved at forestille mig, hvordan det her indlæg vil blive modtaget af jer?IMG_5920For det handler jo om et menneske, der var en del af vores hverdag. Helt tæt på vores familie, inde i vores hjem – i køleskabet, vasketøjskurven og indkøbsnettet.

Et menneske, der ikke får mulighed for at fortælle sin version af livet i en Ørkenstat hos en dansk immigrantfamilie i en middelklasseghetto.

Og det er vel ikke helt fair?IMG_5897Thushara er flyttet.

Fordi vi har bedt hende om det.

Vi har givet hende en uges varsel, så hun har mulighed for at finde en ny familie.

Dråben i det faretruende fyldte glas er en episode for 14 dage siden.

Her kommer Historien om Den Ubetalte Gæld:

Thushara har passet Hoste-Mille om formiddagen, mens jeg har været på arbejde. Jeg fornemmer straks, at der er noget galt, da jeg kommer hjem – for døren til garagen er låst – og det plejer den aldrig at være.

Da jeg møder Thushara, er hun helt hævet omkring overlæben. Hun virker ophidset og fortæller mig straks, at en anden husholderske har banket på døren om formiddagen, og at de har været oppe at slås. Altså sådan rigtigt oppe at slås! De er uenige om gæld, som Thushara har til kvinden.

Sidstnævnte mener, at Thushara skylder hende 9.000 dirhams – og Thushara benægter pure at skylde så stor en sum penge væk, men anerkender dog, at hun skylder hende ‘en del penge’.

To dage forinden har jeg givet Thushara 1.500 dirhams, fordi hun bad mig så mindeligt om et forskud på sin løn. De penge har hun jo i så fald ikke brugt til at betale af på dét lån?

Hvor mange penge skylder Thushara egentlig væk i det uigennemskuelige net af interne, sri-lankanske “sharing loans”?

Og hvordan kan det komme så langt, at vores husholderske er oppe at slås, mens hun har vores barn i sin varetægt?

Jeg er slået helt omkuld mentalt.

Det er ligegyldigt for mig, om lånet beløber sig til de 9.000 dirhams eller ej. Det vigtigste for mig i denne her sag er det faktum, at hun har været oppe at slås, mens Mille måske har set til fra sidelinjen.

Forestil dig, at dit barn er tilskuer til en slåskamp?IMG_5889Økonomiske problemer kan få et menneske til at gøre ting, som vedkommende aldrig ville gøre under normale omstændigheder.

Den slags er set før.

Hvad bliver det næste, hvis vi allerede er igang med slagsmål over ubetalt gæld?IMG_5888 Måske erindrer nogle af jer en tidligere episode, der skabte en del debat på bloggen om hvorvidt Thushara skulle sendes på porten med det vuns?

https://moriudlandet.com/2014/06/21/taget-pa-fersk-gerning/

Nuvel – i bagklogskabens klare lys – så kan jeg konstatere, at “nevø-besøget” blot blev starten på en perlerække af hverdagsbommerter og småskandaler, som jeg har haft mine hedeture og nedsmeltninger over.

Måske skulle vi have sagt farvel og tak fra starten?

Måske kunne vi have sparet os selv for et ton frustrationer igennem knapt et år?IMG_5887Lad os vende tilbage til den sidste dråbe – Historien om Den Ubetalte Gæld:

To dage senere banker det på døren om aftenen. Martin åbner og bliver mødt af den husholderske, som Thushara har sloges med. Hun har tydelige kradsemærker på kinderne. Hun er vred. Kræver sine penge. Vil gå til politiet.

Martin taler stille og roligt med hende og forklarer hende, at hun og Thushara er nødt til indbyrdes at finde en løsning på deres “sharing loans”. Hverken vi (eller politiet for den sags skyld) vil nogensinde kunne finde ‘sandheden’ i dén sag. Hun køler lidt ned og accepterer, at Martin ringer til hende om nogle dage, for at høre, om der er fundet en løsning.

Herefter går vi i tænkeboks. Overvejer næste træk.

Det er ikke ligefrem hverdagskost for os at håndtere slagsmål, intern gæld i et sri-lankansk husholderskemiljø og trusler om politisag.IMG_5890 Thushara kommer hjem et par dage senere og fortæller glad, at nu har de bestemt fundet en mindelig løsning sammen.

Men vi er i tvivl.

Hvad venter der os næste gang?

Vi har haft herrebesøg, ild i garagen, for-sent-afhentet barn-der-blev-rædsens-bange og benyt bare din egen fantasi til at fortsætte kavalkaden.

Jeg har ikke engang underholdt med episoderne på bloggen, fordi de fleste har været så himmelråbende stupide, at det har været for pinligt.IMG_5891Enden på historien bliver ganske enkelt, at vi har fået nok.

Af søforklaringer.

Af sange fra de varme lande.

Af syge mostre.

Af løgn og latin.

Thushara har fået masser af chancer for at gøre tingene bedre. Hun har fået forklaringer og hjælp til at forstå, hvordan vi gerne vil have tingene.

Gang på gang har hun brudt vores tillid.

Gang på gang har hun gjort ting, der er farlige, ulovlige og helt uden for almindelig, sund fornuft.IMG_5895 Nu ånder der fred og ro i den lille butik.

Det er som om tordenskyen glider stille og roligt forbi, så jeg igen kan høre fuglenes sang og pigernes latter.

Immigranterne-med-snart-et-år-på-bagen-i-Ørkenstaten lærer forhåbentlig noget af de ting, der ikke er gået helt snorlige i løbet af det første år?

Jeg ved ikke om man kan tale om at vi har ‘betalt dyre lærepenge’, men der har ihvertfald været en masse hjerte-smerte, tvivl, vrede og usikkerhed involveret i vores første forsøg med at have en husholderske.

Og selvom mange i Dubai fortæller mig langt mere gruopvækkende husholderske-historier end denne her, så ærgrer jeg mig stadig gul og grøn over min fejlslagne intuition. Dén, som jeg plejer at prise mig lykkelig over og anvender til hver en tid.

Engang troede jeg, at jeg kunne stole på Thushara. Engang fornemmede jeg, at hun kunne passe ind i vores familie og passe på vores piger.

Det viser sig at være et helt forkert match.

Det viser sig, at vi ikke er til slagsmål i garagen, mens børnene ser på.

Det viser sig også, at vi ikke er til ubetalt gæld og trusler om politianklager.

Men der er altid 2 sider af 1 sag. Uenige parter har hvert deres sæt argumenter og forklaringer.

I denne her historie mangler Thushara’s side af sagen.

Skriv en kommentar

  • Hvem vil ikke gerne have en hushjælp?
    Et af mine mål er at blive så dygtig og efterspurgt i mit fag, at vi får råd til husholderske, og gartner (der kan hjælpe mig med at føre mine planer ud i livet, i den der kæmpe have jeg også gerne vil have). Fordi det vil give mig tid til noget jeg finder mere interessant end madlavning, rengøring, mv og vil generere mere kreativitet. Og det vil give to mennesker et job med en god chef, ordenlig løn og arbejdsforhold i et fag, der er deres passion.
    What’s not to like?
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja – what’s not to like – du og jeg er helt enige, Maria!

      Men ikke alle ser på hjælp i hjemmet på samme måde som du og jeg.

      Jeg er helt enig i din tankegang om at man som arbejdsgiver giver en person et ordentligt job, fair løn og god behandling – men andre synes stadig, at man ‘udnytter’ et andet menneske…at det er synd for dem?

      Jeg ville bestemt gerne uddelegere/udlicitere alle huslige pligter for al tid og evighed – det er meget sjovere at lave så meget andet!!

      Store knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Forstår så afgjort jeres beslutning.
    Må desværre sige at vores erfaring med au-pairs ikke er meget bedre. Vi har haft 2 piger fra Philipinerne og 1 fra Kenya. De har alle som udgangspunkt været søde piger, men det er alligevel hver gang endt med mistillid fx som følge af en der havde en fremmed mand overnattende, mens hun var alene med vores børn.
    Nu har vi en dansk pige og det fungerer godt.
    Måske kunne det også være en løsning for jer ?

    Tak for en skøn blog iøvrigt. Elsker at følge med. Har ofte haft lyst til at kommentere, men har ikke fået det gjort før nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kristine,
      Tusind tak for de søde ord – jeg bliver så glad 🙂
      Det lyder da super med en dansk pige – det kunne jeg godt finde på lidt senere, når børnene er større. Men i disse år er jeg nok nødt til at finde en mere traditionel husholderske end en au pair, da der er så mange huslige ting, som en au pair ikke (normalt) beskæftiger sig så meget med. (Læs: der skal gøres rent m.v. i flere timer end der er i en au pair kontrakt).
      Vores nye husholderske er super! Hun har boet hos en dansk familie i 7 år, før hun kom til os – og er kun kommet til os, fordi den anden familie skal hjem til DK igen. Så hun kender alt til “de skøre danskere” 😀
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Imke

    Jeg synes du har gjort det eneste rigtige – både fordi du har givet hende en masse chancer og fordi du til sidst har sagt stop. Det ser ud til at vi er ualmindelig heldige med vores hushjælp! Er det emne overstået eller prøver I på at finde ny? Hilsen Imke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Imke!
      Tak for de bekræftende ord.
      Vi har fundet en anden og dejlig husholderske via Danish Business Women Dubai. Hun har boet hos den samme danske familie i 7 år – og det er kun slut, fordi de skal rejse hjem! Vi er meget glade for hende og kan mærke, at det er noget HELT andet 🙂
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg læser gerne om, at du har en husalf. Hvis vi havde råd til det, så havde vi det også. Og en kok. Og en personlig træner. Og en gartner :-). I stedet “nasser” jeg lidt på dine fortællinger og er bare glad for det er en mulighed for jer. Det må da give mere overskud til familien.

    I jeres sted ville jeg have gjort fuldstændig det samme og synes ikke, husholderskens side er nødvendig. For I har gjort det der er rigtigt for jer og med små børn, så synes jeg ikke en gang, det er et valg. Jeg synes, det er en nødvendighed.

    Rigtig god weekend til jer og held og lykke med at finde en ny.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for de søde, trøstende ord, Astrid 🙂

      Du siger det så fint, så fint: Det var ikke længere et valg, men en nødvendighed. Tilliden var brudt – ikke bare én gang, men mange…

      Du “nasser” alt, hvad du har lyst til – jeg er bare glad for at du gider læse mine sære braindumps 😀

      Desværre er jeg ikke helt kommet til den med den personlige træner endnu – og dog…jeg går jo til privat tennistræning med en veninde ;-D

      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lakes-fruerne