Hjertets stilhed

Hverdagsforviklinger

Jeg forestiller mig, at hverdagens trummerum stilfærdigt er ved at indfinde sig i Danmark igen?

Verden går jo på forunderlig vis videre, selvom vi har ondt i hjertet og sorg i sindet. Selvom vi er rystede i vores grundvold. Selvom vi er forfærdede, vrede, forskrækkede og forvirrede.

Vi har mistet en form for kollektiv, national uskyld.

Vores gammel-danske naivitet, om man vil?

Det kunne godt ramme os.

Terrorismen, som vi kender fra Spanien, England, Frankrig m.fl.

Den dødbringende trussel, som vi skubbede fra os og lod PET om at rode med i det daglige.

Her i Dubai-Land er vi bestemt ikke kommet os over at Moder-Landet har været angrebet af Mørkemanden.

Det ligger hele tiden i baghovedet og rumsterer hvileløst.

Og jeg takker i al stilhed højere magter for at vores døtre er for små til at forstå, at der er sket noget. At jeg er forskånet for at skulle forklare, hvad denne her mand har gjort. Og hvorfor, han mon gjorde det.

IMG_5728Vi er sovset ind i hverdagens forviklinger i disse dage.

Der er ganske enkelt for meget om ørerne til det, vi har mellem ørerne.

Cille er syg igen. Denne gang er det ikke halsbetændelse, men en ubehagelig, høj feber. 32 stive timer, hvor det laveste punkt i feberen er 38.5.

Hun har ellers aldrig feber. Ikke engang ved halsbetændelse. V

i ender med at få foretaget en blodprøve, da lægen ikke kan finde ud af hvad feberen skyldes. Og jeg er helt ærligt ved at være urolig.

Svaret er en virus – men en ukendt af slagsen (og ikke en influenzafætter).

Hendes immunforsvar er helt nede penicillinbehandling – og mandlerne er stadig voldsomt forstørrede.IMG_5724Cille spiser stort set ikke – selv når hun får tilbuddet om en nybagt muffin. Og så ved man at den er gal! IMG_5723Samtidig er Martins generalprøve i fuld sving på arbejde, hvor han skal forestå årsregnskabet for første gang.

Det er en mammut-sisyfos-opgave, hvor der hele tiden dukker en overraskelse op, så snart man linder på et nyt låg.

Jeg fornøjer mig med flytteplanlægningen og får besøg af flyttefirmaer og malere i en lind strøm.

Pludselig erindrer jeg, hvorfor det er, at jeg ikke var særlig glad for procurement-opgaver i mit tidligere liv. Det der med at få besøg af sælgere med deres slagtilbud og prisoverslag, der ender med at være umulige at at sammenligne?.

Om aftenen har Martin den ubetingede nydelse at indhente forsikringstilbud og anmode om fornyelse af en masse dokumenter, der indikerer, at vi er på nippet til at fejre 1-års-dag i Ørkenstaten. Et år, der er gået med lynets hast!

Og midt i det, der føles som endeløse papirbunker, er Fru Cox og Frøken Cox ankommet fra Ras Al Khaimah.

Det er så mega-hyggeligt at være sammen med dem. De får mig på andre tanker. Bedre tanker.IMG_5729Om morgenen får jeg serveret earl-grey-te i et stort krus og en bunke ristet brød smurt med kærlighed, smør og marmelade af Fru Cox, som fixer i køkkenet.

Og om aftenen drikker vi kølig hvidvin af store rødvinsglas, fordi husmorfrustrationerne udglattes så fint i takt med at alkoholen cirkulerer i blodet.

Quintessentially British. Wholesome. Soothing. Homely.

Jeg er nærmest tilbage i England – i Dubai. IMG_5726Pigerne hopper i trampolin, leger med dukker, maler med vandfarver og går hånd i hånd til parken. Det er skønt fællesskab, dejlig leg og hyggeligt samvær. Midt i vores hverdag.

Og det er præcist så godt, som jeg havde håbet på at det ville være. IMG_5730

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjertets stilhed