Sandforbindelse og øjenbæ

Weekenden er ovre, før vi overhovedet er kommet igang.

Den har været lutter lagkage i forhold til sidste weekend.  Fredag tilbringer vi i ørkenen sammen med Familierne K og F.

Konceptet er helt enkelt: Medbring øl, brænde til bål, en stak grillpølser, snobrødsdej og et ton marshmallows.Børnene elsker ørkenen. Den er så fuld af gemmesteder og hemmeligheder, når bare man graver dybt nok.

Den er et fristed, hvor de forsvinde og være helt i fred for de voksne.  De yngste i flokken vender tilbage ind i mellem, når det er for hårdt at følge trop med de ældste klatrere.Regnskabschefen tænder bål med sin gamle spejder-kone.Brændet er tørt og nu er det blot at vente på gløder til snobrødsbagningen.Bagefter klatrer han alene op og strækker armene ud. Nyder stilheden, storheden, og solnedgangen.

Man er så lille midt i ørkenen. Alting bliver pludselig så ubetydeligt i det store billede.

Man fornemmer universets størrelse.Der er sandforbindelse, ser jeg, da jeg klatrer op til ham.Alting foregår i slow-motion. Alting føles godt.Vi fotograferer børnene i det splitsekund, hvor de sidder stille og nogenlunde samlet. Sikke en favnfuld guldklumper!Efter en helt igennem superdag i ørkenen, overhører vi komplet fru K’s advarsler dagen efter og kører til Dubai Miracle Garden.

Et sted, hvor der ingen mirakler sker. Overhovedet.

Måske lige bortset fra at man kommer levende ud på den anden side igen?Det her sted er præcist det modsatte af Kew Gardens i London.

Det er kunstigt, opstillet og prætentiøst – uden antydningen af kærlighed til eller viden om flora.

Velkommen til araber-vanvid på den onde klinge.

Dér, hvor de overhovedet ikke har sat sig ind i noget, men blot besluttet sig for at “man skal da ha’ en botanisk have, ligesom i Europa”.

Der er bizarre tyrolerhuse og Disney-look-a-like-slotte. Hvad med en flok hollandske vindmøller?Skarpt forfulgt af Burj Khalifa i blomsterversionen. Naturligvis.Da vi finder en opskåret Mercedes fyldt af blomster, kommer jeg til at grine.

Dette her sted serverer bare øjenbæ på øjenbæ.

Og må da være enhver botanikers værste mareridt?Her kommer vi aldrig igen.

Det lader vi araberne og inderne om at have som udflugtsmål.

Ikke at min indre æstetiker er særligt omfangsrig eller kyndig, men den får alligevel alt for mange skrammer af at være i Dubai Miracle Garden.