Det ægte skab?

Vi flytter

Den er god nok.IMG_5505Immigrantfamilien Kaalund har fået dette skilt ud at stå ved hoveddøren.

Vi er ude at lede efter vores 5. hjem på 5 år.

Men hvem tæller?

Det er lige før vores kernekompetence er blevet ‘flytning af bohave’.

Og jeg har ret svært ved at få armene op over hovedet i begejstring. De hænger apatisk-slapt ned langs kroppen.

Jeg mærker energiniveauet falder og trangen til at bide negle stiger.

Faktisk ligner jeg nok meget godt den kamel, som Cille tegnede idag.IMG_5509Årsagen til den forestående flytning er, at vi – ganske enkelt – ikke kan blive enige med udlejer om næste års husleje.

Han er ifølge lovgivningen berettiget til at sætte huslejen op med 5%.

Og dér har vi så nået smertegrænsen.

Huset løber så op i over en halv million danske kroner om året.

Eller cirka 1.500 kr. om dagen.

Det samme som et nydeligt hotelværelse på et lækkert resort. Og så er den pris endda eksklusiv forbrug (vand og kulde).IMG_5521Hvis så bare huset var toplækkert og velholdt.

Men dét er det så heller ikke!

Faktisk er det så misligholdt og har så mange vand- og kloakskader, at jeg tilkalder VVS cirka hver 14. dag, fordi der siler vand ned igennem loftet her og der.

Så ud over at vi hverken kan eller vil betale over en halv million kroner om året for “Cottage Slitage” i hvidmandsghettoen “The Lakes” – synes vi også, at udlejer er temmelig fræk, når han nu ved, hvor meget vi bøvler med hans slidte villa.

Nuvel – nok om udtjente (og megadyre) rønner i Dubailand.

Cille-trunten har fået endnu en omgang halsbetændelse og nusser rundt i pyjamas.IMG_5511IMG_5522Jeg forsøger at lokke mad og væske i hende, men ikke engang varm cacao bliver drukket. Halsen gør simpelthen for ondt.IMG_5523Hun skriver en kærlighedserklæring til mig.IMG_5524Og vi tuller hånd i hånd til den øre-næse-hals-specialist på Al Zahra Hospitalet, som følger hende pga. de gentagne halsbetændelser.IMG_5525 Og som denne gang for klarer han mig, at hendes voldsomt forstørrede mandler eventuelt skal “beskæres”, hvis dette her fortsætter.

Gisp.

Jeg skal godt nok have krydstjekket med andre læger, før han får lov til at barbere eller høvle noget som helst af min lille pige!

Den anden trunte er heldigvis frisk som en havørn og går fræk og glad i sin “little girls’ school”. IMG_5513 IMG_5514Hun er iført sin fine “Sophia the First”-udklædningskjole med matchende sko, som Farfar begavede hende med til jul.IMG_5515 Hun holder naturligvis kun den yndige facade et øjeblik, før tungen igen hænger ud af munden.IMG_5518

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det ægte skab?