Allahu Akbar

Er det en ‘dry night’?

Man kunne forledes til at tro, at jeg er ifærd med at anmelde Pampers-bleer, der efter producentens mening garanterer en helt igennem ‘dry night’.

Dette er (gudskelov) ikke tilfældet. Jeg har sluppet mødregruppens yndlingsemne.

pampersbabydry

En ‘dry night’ er et Første Verdens Problem af de helt store for expats, turister og andet godtfolk i Mellemøsten.

Det hele relaterer – i denne omgang – til Saudi Arabiens Kong Abdullah, som døde forleden.

Han blev 90 eller 91 år gammel. Alt afhængig af kilden.

Lungesyg. Afkræftet.

saudi-arabia-s-king-abdullah-pic-reuters-939964679Han sender tron-stafetten videre til sin 79-årige halvbror, Salman.

En ren vårhare, må man sige.

Og når et arabisk statsoverhoved stiger til himmels, så tørlægges Ørkenstaten for alkoholiske drikke i 1-3 dage, alt afhængig af hvor ‘betydningsfuld’ vedkommende og begivenheden måtte være.

Af respekt for den afdøde nabo, naturligvis.

d6212e6ead69a625_188073205.jpg.xxxlarge_2x

Straks er der gang i rygtebørsen på FaceBook:

Er det en ‘dry night’ i aften? Bliver det mon i morgen? Er der nogen der ved, om der stadig udskænkes dér og dér, for jeg har jo bestilt bord til brunch?

Det ville jo være en katastrofe, hvis der ikke var champagne ad libitum fredag-lørdag!

IMG_5350I morges sidder jeg i bilkø, mens den smukke vintersol står op over dadelpalmerne langs vejsiden.

Jeg lytter til Virgin Radio. Den altid-morsomme radiovært er pist forsvundet.

Dubai’s myndigheder har pålagt radiostationerne at spille sørgemusik i 3 dage.

Sørgemusik er lig med klassisk musik, åbenbart.

Der er tværfløjte og harpe i stilfærdig, behersket harmoni til ære for den afdøde Saudi-Konge.

stock-footage-saudi-arabia-flag-waving-against-time-lapse-clouds-background

De seneste efterretninger på FaceBook bekræfter, at der er frit lejde.

Beværtninger med alkohollicens fortsætter ufortrødent.

Katastrofen er således afværget i Ørkenstaten.

Gad vide, om det er upassende, at udbringe en skål for kong Abdullahs himmelske efterliv?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Allahu Akbar