Med Mor i Klasseværelset

Ørkenreportage

Breaking news fra Ørkenstaten: Det regner!

IMG_5256Alright – hun har absolut intet på hjerte i dag.

Tænker du.

Muligvis.

Men det her er stort i en ørken. Kæmpestort.

På linje med vinterens første lag sne i Danmark eller den første sommerdag med 25 grader og høj sol på skyfri himmel.

Og den silende vinterregn får skolegården til at ligge øde hen.

IMG_5254 IMG_5255Eleverne står i kø ved receptionen for at få skrevet “late notices”, fordi de er kommet for sent i skole.

På grund af regnen.

På grund af trafikalt kaos.

Jeg modtog sågar en advarsels-SMS fra min bilforhandler.

IMG_5258

Pigerne er overraskede her til morgen ved lyden af torden og regn. De glæder sig til at komme ud og blive våde.

IMG_5251 IMG_5252Vi har nu boet i Dubai i 10 måneder. Og regn hører til i kategorien ‘sjældenheder’.

Det har regnet så lidt og så få gange, at jeg rent faktisk kan huske sted, tid og aktivitet for hver gang.

Første omgang varede i 3 minutter og indeholdt tordenbulder, lyn og hagl undervejs i bygen. Martin og jeg sad i sofaen med hver vores computer på skødet i en hotellejlighed i Deira i det nordlige Dubai, da det pludselig gik løs. Jeg var lige ankommet med pigerne og vi var i gang med en udmattende informationssøgning efter passende bolig og skole. Jeg følte mig helt overrumplet over hagl- og regnvejr i starten af april måned midt i en ørken.

Anden gang regnede det i 5 minutter, mens vi gik hjem en sen aften fra en hyggelig middag hos Familien K, der bor i nabolaget. Pigerne gjorde et ivrigt forsøg på at blive våde, men vi kunne næsten løbe i mellem regndråberne, så svagt kom det ned over os. Vi var kåde, glade og fjollede midt i det uventede regnvejr.

Og nu her den tredje gang er der full-on heldagsregn. Som starter tidligt i morges med tordenbrag, lyn og silende regn. Som vækker minder om sommerregn i Danmark og England.

Og regnen bliver ved dagen igennem. Alting stopper op. Hverdagslivet bliver afbrudt for en stund. Opgaver forpurres og aktiviteter forsinkes.

IMG_5257Selv swimmingpool’en ligger forladt hen og fyldes til bristepunktet af regnen.

I morgen er festlighederne sikkert ovre. Utroligt, som vi pludselig kan glædes over et vejrlig, der sjældent var velkomment, da vi boede under nordlige breddegrader.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med Mor i Klasseværelset