Tomgang og en stor beslutning

Hold kæft, hvor er vi udmattede efter rædselshjemturen med Norwegian!

Martin har været ved at falde i søvn foran computeren, mens han gennemgik den lange mailkø på kontoret, og jeg har skiftevis frosset og svedt mig igennem morgenens lektioner på skolen.

Heldigvis har pigerne haft en god første dag retur fra ferie. De er begge glade, da jeg henter dem – og deres lærere forsikrer mig om, at de har været i fin form.

Det er som om min hjerne går i tomgang, så jeg drikker trøste-te og ser skod-TV, mens jeg udfylder alenlange skoleformularer om dette og hint.

Vi er nemlig blevet tilbudt en plads til Mille pr. 1. september 2015 på Dubai International Academy. Og der skal siges ‘ja tak’ senest i morgen, inklusiv en bankoverførsel på 15.000 kr. for at sikre pladsen. Beløbet tilbageregnes i 1. term’s gebyr, men det er da alligevel en fin håndfuld sedler at sende afsted 9 måneder i forvejen for skolestart.

Det er i øvrigt en anden skole end den, som Cille går på nu. Så vi er i færd med at sætte vores døtre i to forskellige skoler. Ikke ligefrem optimalt…

I Dubai er skolesystemet opbygget således, at børnene går 2 år i træk i 0. klasse.

Og det betyder, at Mille skal starte som 3-årig i Kindergarten – KG1 – efterfulgt at KG2 som 4-årig. Jeg har lidt svært ved at se Lille My i skoleuniform som 3-årig! Men jeg ved jo godt, at der er tale om en form for lege-skole eller børnehave.

De bedste privatskoler i Dubai er så overtegnede, at der er mange års ventetid på en plads.

Og den nationale (folke)skole er ikke ligefrem et alternativ, da undervisningen naturligvis foregår på arabisk og en stor del af pensum er Koran-læsning.

Så de fleste forældre møder entusiastiske op på deres ønskede skole mindst en gang om måneden for liiiiige at gøre hoserne grønne på indmeldelseskontoret.

Jeg har selv gjort det samme. Troppet op med verdens mest energifyldte smil og udbredt mig om skolens fortræffeligheder igennem måneder. Slesk tale og billig portvin, hvis det da ellers havde været lovligt at byde på den slags.

Og måske er det charmeoffensiven, der har givet pote?

Årsagen til at vi gerne vil have pigerne ind på Dubai International Academy er, at de tilbyder dansk modersmålsundervisning. Og det ville jo være fantastisk at få pigerne godt igang med at læse, skrive og tale dansk i skoleregi, således at de følger danske skolebørns pensum. Det ville ihvertfald lette en mulig tilbagevenden til en dansk skole – hvis det skulle blive aktuelt ud i fremtiden.

For Cilles vedkommende er der desværre ikke plads i 2. klasse fra 1. september 2015. Men med Milles opstart opnår vi søskendeprioritet – og vi må så håbe på, at Cille kan overflyttes på et hensigtsmæssigt tidspunkt.

Vi har store overvejelser i forhold til Cille og et skoleskifte. Det er et af de tilbagevendende samtaleemner, hvor vi ikke rigtig kan finde ‘den perfekte løsning’.

For efter en hård start i 1. klasse er hun rigtig glad og aktiv i sin nuværende skole. Klasselæreren og klassekammeraterne er også gode og søde. Det faglige niveau er højt – måske endda lidt for højt, når der skal læses lektier i flere timer i weekenden med en 5-årig, der bare gerne vil lege.

Men som forældre er vores tillid til skolens management brudt efter den komplette mangel på forståelse, vi oplevede, da vi bad dem om hjælp i starten, hvor Cille så gerne ville have os til at følge hende ind til sin nye klasse om morgenen. Den mindste gradbøjning af reglementet kunne ikke lade sig gøre.

Og nu tvivler vi ganske enkelt på skolens arbejdsmiljø for de små, når principper vægter så meget mere end trivsel.

For hvem kan lære et barn noget, hvis barnet er utrygt og ked af det?

Nu er tekruset tømt.

Alle blanketterne med tilladelser, informationer og accept af dit og dat er udfyldt.

Mille starter hermed på Dubai International Academy om det, der føles som ganske kort tid.

Og Cille ender nok med et skoleskifte, så hun kan begynde at lære dansk og følges ad med sin søster i en skole, der virker mere trivsels-orienteret end den resultat-orienterede skole, som vi pt. fornøjer os med.

Det er ikke nemt det her. Måske skulle jeg bare gå i seng?