Venten
Vores polarekspedition til moderlandet er nært forestående.
Præcist hvordan vi skal klare kulden, når vi er vant til 30 grader (og kun er indehavere af sommertøj), har jeg ikke helt styr på?
Men jeg ved at Farmor og Faster har været ude at proviantere overtøj og støvler til pigerne, så de ikke fryser til is ved første gensyn med vinter-Danmark.
Og mens vi venter, så tager vi os lige en kaffe.
Prøv lige at se ham her? Han er SÅ meget på ferie. Og den er mere end velfortjent.
Vi får jordbærhjelmene trimmet, så de kan se artige og anstændige ud til jul. På overfladen, i det mindste…
Bagefter triller vi ud til Hamdan Sports Complex, som er Kronprins Hamdan’s elite-sports-center, hvor der for tiden afholdes Badminton World Federation Super Series Finals.
Kronprins Hamdan er Dubai’s Minister for Sport (og en yderst tiltrækkende mand, om jeg må tilføje, som en servicemeddelelse til eventuelle ugifte kvinder, der læser med).
Centret kan – naturligvis – rumme enhver sportsbegivenhed. Her er (som alle andre steder i Dubai) ingen smalle steder. Vi fandt bl.a. vipperne, der anvendes til svømmekonkurrencer, når bunden af komplekset omdannes til 50-meter-bassin.
Men der er intet vand at spotte til de fine vipper.
Lige nu er der fjerbolde og en sal fyldt af indere, kinesere og en bitte håndfuld danskere.
Vi ser Christinna Pedersen og Joachim Fischer spille mix double mod et par tårnhøje og effektive kinesere. De kæmper bravt, men man kan godt se, at de har mødt deres overmænd.
“Ih, hvor ville jeg bare gerne være god til ketchersport”, sukker jeg henført, når spillerne elegant flyver henover gulvet og der er så stille, at man næsten kan høre en fjer falde.
“Du er da god til det, Mor, du er fandeme god til det. Even better than Far”, forsikrer Cille mig, mens Farmanden flækker af grin på sidelinjen.
Tak for tilliden, Cille. Tyrkertroen varmer din Mors hjerte.
Sidste dag i Dubai byder på en tur i Mall of the Emirates efter de sidste småting og lidt morgenmad på vores stamcafé. Mest af alt for at fordrive ventetiden.
Butikkerne har pyntet vinduerne i neutrale, vinterlige temaer med sneleoparder, kunstigt sne og snefnug.
Men centret har lavet nogle smukke juleudstillinger rundt omkring – og pigerne morer sig med at spurte afsted på gangene og op ad trapperne for at se på pynten.
De er i det hele taget oppe i et alt for højt gear, som nok kan tilskrives forventningens glæde?
Ihvertfald veksler de i mellem at være i færd med at slå hinanden ihjel og kramme livet ud af hinanden.
Sådan er vores familiedynamik ofte i starten af en ferie. Vi skal lige justere ind efter hinanden og finde samme frekvens.
Endelig er vi kommet hertil, hvor der kun er tilbage at lukke kufferterne og vække pigerne lidt over midnat.
Kl. 03 flyver immigranterne afsted på ryggen af en rumraket. Og vi glæder os som små julenisser.
Og vi glæder os helt vildt til gensyn den 25.