Status på Lille My

Venter på Mor

Jeg drikker kulsort kaffe og er i færd med at oparbejde en fin, lille sukkerrus.

IMG_4199

Det er lørdag aften – weekenden er slut – og jeg venter.

På Mor.

Som lander kl. 23.15 i Dubai Lufthavn.

Min Mor er det første familiemedlem, som kommer på besøg her i vores nye liv i Ørkenstaten. Flere har heldigvis købt billetter og arriverer i en lind strøm henover de næste måneder.

Min Mor har glædet sig længe – og er både spændt og lidt nervøs – for det her er markant længere væk hjemmefra, end hun plejer at begive sig af med.

Og vi har glædet os længe til at dele det hele med hende. Til at vise hende, hvordan vores nye hverdag fungerer, hvordan her ser ud og hvordan det hele føles.

Der er sat flag frem til i morgen, hvor det er hendes 57-års fødselsdag.

Cille har lagt et brev til hende på gæstesengen, så hun bliver overrasket, når hun skal sove.

Der står: ‘Mormor, jeg elsker dig, love, love, love’ med hendes finurlige lydskrift. Og hun har tegnet en fødselsdagslagkage med så mange lys, der overhovedet kunne “fit’te på the cake”.

IMG_4196

Og pigerne er blevet puttet i vores seng, fordi det er en ‘special day’, som Cille forklarer os med stor overbevisning.

IMG_4194

Jeg kigger til pigerne et par timer senere.

Til min store overraskelse har Mille foræret en af sine sutter til Cille, der nu sover veltilfreds med sut i munden! Hvad sker der lige for det? Hun er afvænnet sine sutter for 2 ½ år siden!

IMG_4200 IMG_4201Det har været en skøn weekend. Med pyjamasmorgener, der forsvinder ud i ingenting.

IMG_4161

IMG_4163

IMG_4160

IMG_4159

IMG_4169

IMG_4171

Cille har en legeaftale med A – og dagen ender i spontan-middag og marshmallows over grill med Familien K.

Mille har fået det meget bedre. Der er farve i de buttede kinder og hun har overskud til at pjatte igen.

IMG_4177 IMG_4174 IMG_4173

Feberen er sovet ud i vores seng. Hosten og forkølelsen er heldigvis også borte.

IMG_4157

Og efter grundig undersøgelse og en god snak med børnelægen, har vi besluttet ikke at lade Mille gå igennem endnu en blodprøve, da intet indikerer, at det lave blodpladeantal skulle være rigtigt.

Der er sket fejl under den første tapning, hvor blodet er løbet alt, alt for langsomt.

IMG_4156

Efterårets behagelige vejr med dagstemperaturer på cirka 30 grader er en kæmpe fornøjelse. Vi nyder det hver dag – og jeg må knibe mig selv i armen, når vi trisser de 150 meter om til pool’en og svømmer hen til denne her udsigt.

IMG_4183

Det føles nærmest som én uendelig charterferie, og jeg er dybt taknemmelig for, at vi har fået muligheden for at bo her i Dubai.

IMG_4184

I eftermiddag kommer Familien K, som hundesitter chi-hua-hua’en Bertram.

IMG_4190 IMG_4191

Pigerne er ellevilde med den søde og skønne hund, som nyder haven og leger glad med dem alle.

IMG_4193

Og om lidt kommer Mor. Mormor. Svigermor.

Til kys og fejring. Til oplevelser og fællesskab. Til pjat og leg. Til samtale om alting og ingenting. Til væren og gøren.

Hun skal bare lige marhaba’es ud igennem immigrationen til Martin, der venter i ankomsthallen. Og så skal de lige fra lufthavnen til vores ghetto.

Måske tager jeg mig lige en lur, mens jeg venter. På Mor.

2 kommentarer

  • Merete

    Du beskriver jeres liv i Dubai så fint og alle de herlige fotos af det hele! Skønne piger I har! Nyd mormors besøg, det må være SÅ spændende for hende, det hele. Jeg synes alle dine fortællinger er interessante og sjove. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for de pæne ord 🙂
      Jeg er ellers ofte meget i tvivl om, hvorvidt et emne eller en oplevelse er interessant for andre end jeg, den navlepillende deltidshusmor 😀
      Mange hilsner fra Tine
      PS: Vi NYDER at have Mormor på besøg – og nægter at sende hende retur på tirsdag!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på Lille My