Spæde Spadestik og Ananas-Mennesket

TV2's svar på min henvendelse om Størst

Efter at have set Peter Ingemann besøge Dubai i programmet ‘Størst’, skrev jeg først et blogindlæg – og dernæst en mail til Seernes Redaktør på TV2.

https://moriudlandet.com/2014/10/07/storst/

Dels fordi jeg var stødt på manchetterne over den klassiske fremstilling af Dubai som Mellemøstens vanvittige svar på Las Vegas, og dels fordi jeg undrede mig meget over programmets valg af repræsentant for “Danskerne i Dubai”.

http://tvtid.tv2.dk/2014-09-24-Se-Peter-Ingemann-roedme-over-Ferrari-betjent

http://tvtid.tv2.dk/2014-09-25-Ingemann-til-dansker-i-Dubai%3A-Vil-du-adoptere-mig

Jeg sluttede min mail med et surt opstød til TV2 om deres (antagelige) sensationshungren og deres (mulige) manglende journalistiske kildekritik, når de vælger en forretningsmand, som falder helt uden for ‘det muliges rammer’ – og som på ingen måde kan ses som en repræsentativ expat. Bare lige før folk får aftenkaffen galt i halsen over indtjeningsmulighederne i Ørkenstaten…

I dag har jeg så modtaget et svar på min henvendelse:

Kære Tine Kaalund ?
Tak for din mail vedrørende programmet ?Størst? om Dubai, som blev sendt på TV 2 torsdag den 25. september kl. 20.
Jeg har forelagt din kritik for redaktionen, og her oplyser programchef Gitte Tækker fra Heartland, der har produceret programmerne for TV 2:
?Vi beskriver ham som en af de forretningsmænd, der er taget til Dubai, og har tjent rigtig mange penge. Og alt afhængig af hvor mange børnebørn, oldebørn osv familien får, er det ikke usandsynligt, at manden kan forsørge sin familie langt ud i fremtiden. Programserien ?Størst? hører ikke til genren af kritiske, afslørende programmer. TV2 har også den type programmer, som kan vælge at behandle emner kritisk. Programserien ?Størst? er derimod en rejseserie, som beskriver, hvad der driver nogle af de største ?man-made? ting i verden. Den beskriver menneskene bag, og de folk som får hverdagen på disse destinationer til at køre rundt. Fortalt med personernes egen udlægning og oplevet gennem vores vært Peter Ingemann, og det er i den genre af faktaunderholdning, vi mener, man skal se programmerne?, skriver Gitte Tækker i sit svar til undertegnede.
Jeg har ? uden held ? forsøgt at finde frem til, hvem der står bag oplysninger om vedrørendes påståede lyssky olieforretninger i Vestafrika.
Jeg har i den forbindelse fundet frem til én artikel om sagen på Google.  http://www.globalnewsreel.com/business/bp-dan-bunkering-gateway-international-in-fraudulent-oil-deal#.VDO2_csRCUk
Det er vanskeligt at afgøre, om påstandene er korrekte, da der er tale om en artikel bygget på anonyme kilder, lige som det ikke umiddelbart er muligt at fremskaffe oplysninger om den hjemmeside/organisation (globalnewsreel), som har offentliggjort artiklen.
På den baggrund finder jeg ikke anledning til kritik af TV 2.
Med venlig hilsen
LARS BENNIKE
Seernes redaktør
Seersekretariatet
TV 2 DANMARK A/S
Rugaardsvej 25, DK-5100 Odense
Teglholm Allé 16, DK-2450 København SV

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spæde Spadestik og Ananas-Mennesket