Sukkerchokeret jobstart

Det er Allehelgensaften.

Eller “Hallåviiin”, som Lille My kalder det, mens hun spurter rundt i hele huset med sit plasticgræskar.

Og nu (!) kan vi ikke vente længere. Vi har pyntet op ude og inde til pigernes store begejstring.

Mille har lavet en sød Halloween-dekoration i sin vuggestue – og Cille-Mummy-krea-duo’en har lavet en kæmpemæssig flagranke til stuen.

Kl. 17:30 er “Elsa” og “Det Lille Jordbær” klar til at gå ud på trick-or-treat.

Pigerne har ellers fået fine heksekostumer foræret af Familien K, hvis døtre er blevet for store til dragterne.

Men nej – Cille kan kun være Elsa fra Frozen! Og hun nægter at have en blodig bandage omkring hovedet eller at tage sin gamle gipsarm på. Morens forsøg er forgæves.

Makeup’en skal også være yndig og pænt lagt. Man er vel en prinsesse og det andet er jo uhyggeligt!

Og Mille vil slet ikke høre tale om en udklædningskjole.

“Mia likey straw-be-berry-dress. Mig choose straw-be-berry, Mummy. Mia not likey scary witch”.

Og så er dét jo ligesom afgjort.

Her er pigerne igang med at banke på nabodørene.

Efter knapt en halv times tiggeri, går vi hjem til N, M, A og L for at spise aftensmad.

Det er næsten som Juleaften eller Nytårsaften. Børnene er helt overstadige og glæder sig så meget til at mørket falder på og vi skal ud igen.

De voksne sluger et glas rødvin og et par hotdogs, før børnene igen står klar ved fordøren – parat til at stemme dørklokker i kvarteret.

Jeg har aldrig tidligere i mit liv haft en mening om eller holdning til Halloween.

Det er en ‘amerikansk fest’, har jeg vist tænkt – uden at overveje nærmere, at traditionen vel er eksporteret fra Europa til Guds Eget Land via de europæiske immigranter, som rejste dertil?

Men de forskellige kulturelle og religiøse fester får en helt ny betydning, nu hvor vi bor i et gennemsyret internationalt miljø, der respekterer og fejrer samtlige højtider, traditioner og festivaler. Børnene bliver introduceret til alle mulige festligheder via skole og vuggestue, hvor de laver kort og dekorationer til at tage med hjem.

Efter cirka en times trick-or-treating i nabolaget rammer vi dørklokken til villa 145.

Farmanden er hjemme og i fuld sving med at uddele 3 kilo slik.

Ungerne kommer indenfor. De tager for sig af fadet, før det næste hold børn banker på.

Mens vi spiser dessert, banker det konstant på døren. Børnene skiftes til at åbne og uddele slikket.

De er høje på sukker – og det er de voksne egentlig også, for vi er da ikke for fine til at småstjæle fra ungernes spande.

Vi får os en del billige grin undervejs, når vi åbner og der står voksne (u-udklædte!) husholdersker med åbne poser, som de gladeligt stopper slik ned i.

Vi havde måske forventet, at de i det mindste havde slæbt et mindre barn med som undskyldning for at gafle slik!

Men pyt med det – Hallåviiiin er en festlig aften – og der skal da være sukkerchok og plads til ALLE.

Børnene falder hen i sofaen til Barbie-film. Deres energiniveau stiger og falder i takt med indtagelse af aftenens gevinster.

En helt igennem fabelagtig aften – med glade børn og voksne. Og at dømme på pigernes chokolade-indsmurte, smilende ansigter, så er dette en tradition, som er kommet for at blive i Familien Kaalund.

Vi lægger pigerne i seng kl. 23. De er så trætte, at de ikke engang orker at gøre modstand. Og vi går neden under for at rydde op i slikpapir og tømte flasker.

Vi taler om vores egne barndomsminder om festlige lejligheder. Begejstringen over at måtte være længe oppe. Følelsen af sjov og ballade – og at de voksne er afslappede, pjatter og fjoller højlydt. Vi husker begge den slags dejlige aftener, hvor vi er faldet i søvn under et bord eller har fået lov til at spise så meget slik, at det næsten gav ondt i maven.

Og vi er enige om, at vores piger skal have samme mulighed for at opleve, at der er forskel på hverdag og fest. At der engang i mellem sker noget helt anderledes og uventet, som gør os glade og som får os til at mærke, at vi lever.

Næste morgen står trunterne ind over vores seng kl. 7. De har slikspande i hænderne og klatrer op i sengen for at studere slikkepinde og chokoladebarer, mens deres gamle forældre gaber og strækker sig.