Dubai'sk børnefødselsdag
Vi er inviteret til 3-års fødselsdag hos søde M på et af fællesområderne i vores 2900-Happiness-ghetto.
En traditionel, dansk børnefødselsdag, som starter med at den lille fødselar åbner gaver, hvorefter vi synger fødselsdagssang og går igang med kagespisning.
Men herfra bliver børnefødselsdagen så til gengæld dubai’sk.
Børnene hopper i pool’en. Her er mellem 30 og 35 grader nu. Det er kølet gevaldigt ned henover den sidste måneds tid.
De har det så sjovt sammen og nyder at lege i vandet.
Og jeg begynder at fornemme, at der venter os et helt fantastisk udeliv her i Dubai. Ihvertfald cirka halvdelen af året.
Da mørket falder på, kommer pizzabud på knallert med 23 pizzaer til storfamilien.
Børnene sætter sig i græsset og spiser ivrigt, for de er sultne af at svømme.
De voksne er nu heller ikke for fine til at ondulere en pizza eller to.Da mørket har sænket sig over parken, hygger de voksne sig med snacks, mens børnene leger på legepladsen og boldbanen.
Det er trygge rammer, så de kan løbe frit uden det store opsyn.
Cille og A skaber en “skole-leg”, hvor de dirigerer med “skolebørnene” og fortæller dem, hvad de skal gøre.
Det er helt fantastisk at observere. Vi mødre står stille uden for boldbanen og ser på legen, der udfolder sig foran os.
Men samtidigt er det også tåkrummende at se, hvor dominerende, Cille egentlig er.
Gad vide, hvor hun har det fra, når hun ser ud til at elske at bestemme, organisere, styre og kontrollere?
Lille M og L bliver sendt i fængsel, da der var én af opgaverne, som de ikke lige klarede tilfredsstillende. Cille straffer og belønner som en diktator mod sine undersåtter.
Hvor er det uendeligt dejligt, at vi har en vennekreds efter så ganske kort tid i Dubai.
Det er næsten som om vi danskere former nye stor-familier, nu hvor familie og (gamle) venner jo er i Danmark – og ikke lige kommer forbi til børnefødselsdag.
Der er en åbenhed, omsorgsfuldhed og betænksomhed i mellem danskerne, som i dén grad skyder de fordomme og antagelser ned, som jeg havde om expatmiljøet, da jeg sad i England og dagdrømte om det nye liv i en Ørkenstat.
Og jeg bliver glad og taknemmelig for sådan en eftermiddag og aften, hvor pigerne er del af et glad fællesskab og hvor torsdag pludselig bliver til en fest.
Jeg tror ikke jeg har kommenteret herinde før, men jeg har efterhånden fulgt med på sidelinjen i et par måneder. Jeg er selv tidligere udlandsdansker-barn, og elsker simpelthen at læse dine tanker, for jeg genkender næsten dem allesammen. Samtidig er det spændende med en mors perspektiv. Mit har jo trods alt været mest som barn og teenager. (Bortset fra at jeg nu bor i Danmark igen, mens mine forældre er blevet i USA)
Nåh, men nogle af vores tætteste venner gennem tiden har netop været de andre danskere fra dansker kolonien. Når man har delt stunder sammen i både de værste og bedste tider i sit liv, deler man et helt særligt bånd. Som du siger, har man ikke altid sin rigtige familie med til at holde jul/fødselsdag/påskefrokost.
Keep up the good work – jeg elsker at lære med
Mvh
Christine