Størst

Av, min hals!

“Dear Miss Greenwood,

I am a little bit ill, I can only come to school on Sunday, sorry.

Love and hugs from Cecilie”

IMG_3466

Den Lille-Store Skolepige har skrevet dette brev til sin lærer her til morgen.

Hun er noget ambivalent over ikke at skulle i skole. Det er skønt at lege med hamster og rende rundt i nattøj, mens hun ser TV. Men det er også lidt kedeligt ikke at være sammen med klassekammeraterne.

I går eftermiddags falder hun i dyb, dyb søvn på sofaen og er nærmest umulig at vække igen.

Jeg bliver i tvivl om, hvorvidt vi skulle have været forbi den praktiserende læge i klinikkens åbningstid. Men pludselig er det for sent – og pigen snorker dybt.

IMG_3458

IMG_3459

Da vi endelig får hende på benene, kan vi mærke feberen – og hun nægter at indtage væske eller føde. “Fordi det hurt’er i min throat, Mummy”.

Hun har stort set ikke indtaget vådt eller tørt i 15 timer. Det er nok ikke så fikst.

Så vi kører på hospitalets skadestue. Der er altid en praktiserende læge til stede, som kan tilse helt almindelige sygdomssymptomer 24/7.

IMG_3460

Lægen konstaterer, at Cille har halsbetændelse med tydeligt forstørrede, røde mandler. Staklen er nødt til at få en penicillinkur og skal tilses igen om 2 døgn for at sikre, at der er bedring.

Hospitalet har et døgn-åbent in-house apotek, som ligger side om side med skadestuen. Hvor smart, når man står med et feberhedt barn, der bare gerne vil hjem!

Så nu slapper vi helt af og skubber penicillin i halsen på den 5-årige.

Mille finder en frangipani-blomst her til morgen, da vi er på vej til børnehaven. Den dufter sødt og sart, og så minder den mig om, hvor eksotisk her egentlig er.

IMG_3464IMG_3465IMG_3463

2 kommentarer

  • Merete

    Jeg nyder dine hyggelige fortællinger! God bedring til Cille – sikken et fint brev, hun skrev til sin lærer! Skønne piger, I har!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak – hvor bliver jeg glad, når du siger, at det er hyggelig læsning 🙂
      Og jeg syntes også at det var et fint brev, hun sad ligeså stille og fik skrevet.
      Mange hilsner,
      Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Størst