Sam-arbejderne

I dag tager vi på tur til en af de ældre bydele i det nordlige Dubai, Mirdif.

Vi har kun været her én gang tidligere – og det var under den famøse skolerundvisning, hvor jeg havde knugende ondt i maven over personalets attitude og hele stemningen. Og pigerne reagerede helt naturligt ved at opføre sig som vanvittige tosser.

Ikke ligefrem en succeshistorie at huske tilbage på fra de allerførste dage i Ørkenstaten.

Du kan læse (eller genlæse) historien her:

https://moriudlandet.com/2014/04/01/skolebesoget-fra-helvede/

Men i dag er vi heldigvis i Mirdif med et langt sjovere formål.

Vi skal mødes med min nye veninde N og hendes børn i Mirdif City Center, hvor Dubai’s version af “Eksperimentarium” ligger – og det endda med det ganske lovende navn “Little Explorers”.

N har været her tidligere med sine 2 børn, der er jævnaldrende med Cille og Mille – og jeg labber da med glæde i mig af andres erfaringer.

Det er en lettelse at kunne finde og opleve nye (gode!) steder i Dubai ved hjælp af andres venlige håndsrækning.

Og jeg har lovet mig selv at give den gode karma videre, når jeg bliver “en af de gamle i sandkassen”, der møder nyankomne immigranter.

Til dén tid. Hvis jeg nogensinde bliver gammel i gårde hernede.

Lige nu er jeg ligeså grøn som en asparges.

Før vi går ind og leger, er der liiiige tid til et smut forbi en café.

Mille (aka. 2-års-selvstændigheds-demonstranten) bestiller selv ved disken:

“Mia like one croissant one babyccino, peeeeease”.

Jeg er noget i tvivl om, hvorvidt jeg skal være flov eller stolt.

Baristaen smiler bredt til mig.

Uanset hvad, er det nok et tegn på, at ungen har tilbragt lidt for mange timer på café med sin mor?

Men tilbage til “Little Explorers”.

Et eller andet universitet fra Paris har sammen med et hold kunstnere, pædagoger, fysikere og børnepsykologer været på besøg i Dubai for at skabe det her oplevelsescenter, som i dén grad er noget ANDET end de sædvanlige araber-tivolier.

Børnene får sikkerhedshjelme og refleksveste på i det første rum. Her kan man bygge med store skum-mursten, styre bomme, køre med trillebør, kontrollere en kran og hejse mursten med transportbånd.

Kort sagt bygge-mand-bobbe-den til man segner.

Pigerne går straks i gang med at stable murstenene på sirligste vis. Ikke at ‘man’ har OCD eller noget. ‘Man’ er blot lidt pertentligt anlagt.

Der går ikke 5 minutter fra vi træder ind i byggeområdet til børnene er fuldstændigt opslugte af deres byggeprojekt.

De arbejder på livet løs.

Sam-arbejder på livet løs.

Fortabt for omverdenen, bygger de målrettet og engageret. Og Mille vokser halvanden centimeter – for hun må være med!

Mit Mummy-hjerte banker ekstra hårdt, når jeg oplever børnenes leg og fordybelse på denne her måde.

Der er ikke et vredt ord. Ikke en diskussion.

Der er meningsudvekslinger.

Lytten.

Og gensidig hjælpsomhed og tillid til makkeren på byggepladsen.

I et andet rum er der eksperimenter med vand – i stråler, strømme og baljer. Med tryk, bobler og en hel masse andet.

Der kan børn få timer til at gå med at fylde bassiner op, få nye vandstråler til at sprøjte og lede plasticænder med strømmen.

Et andet sted handler det om luft, lufttryk og ting, der sættes i bevægelse, pustes op osv. af luftstrømme.

Kaktusserne ser mig noget slatne ud. Havemanden må have glemt at vande dem.

Der er også forskellige afsnit om kroppen, sanserne og følelserne. Her cykler søde A, mens børnene ser på et skelet, som bevæger sig på en cykel ved siden af hende.

Her står Cille i et mørkt rum med en lysende pen og skriver sit navn.

Her løber Mille og lille L fra spejl til spejl og ser på små, forvrængede ansigter. 

Her leger Cille i mørket med diskokuglelys og dansende skyggebilleder.

Og de stikker forventningsfulde hænderne ind i rør for at finde bestemte objekter.

Og endnu en omgang tager sam-arbejderne, der her skal undgå at støde metalringen på metalstangen, mens de sammen fører ringen igennem banen.

Der er også en udstilling om størrelser. Om begreberne “for stor”, “for lille” og “passende”.

Man kan prøve sko, frakker, cykler og stole i mange størrelser – og Mille er lykkelig, da hun finder den rette.

Hun forklarer mig grinende, når noget er “too biggy, Mummy” eller “too small for Mia” – så de koncepter har hun intuitivt fået på plads.

Der er flere afdelinger. Hvor man kan lære alfabetet på engelsk og arabisk.

Og der er en Georg Gearløs-opfindelses-træ-maskine med bolde, der kan flyttes mekanisk fra ét sted til et andet ved at trække, hive og skubbe til forskellige anordninger.

Men jeg får ikke taget billeder, for jeg har for travlt med at lege.

Der er ingen tvivl om at “Little Explorers” er et sted, hvor vi kommer igen.

Her er de fysiske love til at forstå.

Selv for den sproglige student.