Søsterskabet

Der findes så mange skabe.

Nogle mennesker har desperat behov for at komme ud af et skab.

Andre mennesker har desperat behov for komme ind i et skab.

Fællesskab.

Det er et udefinerbart sted, hvor man kan føle sig allermest inkluderet og levende.

Eller allermest ensom og misforstået.

Et af de bedste skabe, jeg kan komme i tanke om, er søsterskabet.

Sådan et har jeg været heldig at komme ind i i 1982. Og jeg træder aldrig ud af det igen.

Og Cille var heldig at få sit søsterskab i 2012. I form af Lille Mille My. 

Det går op. Og ned. Med søsterskabet.

Nogle gange er de ved at hive jordbærhjelmene af hinanden. De skubber og river i bluser. De hyler og diskuterer til helvede bryder løs i form af en vred Mor eller Far, der har fået NOK.

Cille ligner mig. Bedrevidende, bagklog, gammelklog, ærekær og stædig. Og så er hun udstyret med den (næst)stiveste pegefinger, der gerne påpeger fejl og mangler ved ting, steder og mennesker.

Jeg kan blive vanvittigt vred på Cille, fordi hun blæser mine egne dårlige sider op i storskærmsstørrelse.

Mille ligner Martin. Begavet med et iltert temperament, der går fra 0 til 100 på få sekunder. Hun er yderst selvstændig og nægter at bede om eller modtage hjælp fra andre. Der er intet, Mille ikke selv kan klare her i verden – eller sådan vil hun ihvertfald gerne opfattes. Og så kan hun skrige sig til sin vilje. Anytime.

Martin kan blive vanvittigt vred på Mille, fordi hun ligner ham – og derfor ender de som 2 stampende tyre i hvert sit ringhjørne.

Men så er der heldigvis også alle de positive sider.

Cille er et sprogligt og kreativt begavet menneske, som er interessant at være sammen med. Hun går forrest, er initiativrig og fantasifuld. Hun keder sig aldrig i sit eget selskab og besidder en tyrkertro på egne evner.

Mille har et kærligt, empatisk og indfølende væsen, som finder nye venner på et splitsekund og som deltager glad og aktivt. Hun har humor, elsker at fjolle og være del af et fællesskab.

Indimellem de høje søsterbølger kommer der drypvise, gyldne øjeblikke.

Hvor de enes og leger sammen.

Hvor de kommunikerer, samarbejder og lytter til hinandens argumenter.

Hvor Mille er åben over for Cilles hjælp og anvisninger. Hvor Cille er hjælpsom og forstående over for sin mindre søster.

Jeg samler på de øjeblikke i hjertet.

De betyder så uendelig meget.

Og jeg har ventet på dem med længsel, siden Mille var en baby, der absolut ikke kunne deltage i storesøsters lege.

I disse dage er der mange gode øjeblikke. 

Som her, hvor de sover i samme værelse, fordi Mille bare ikke kan undvære Cille.