Farmors Hudia

Langt ude i Grib Skov

Her til morgen pakker Farmor picnickurven med termokaffe, hindbærsnitter, croissanter og tebirkes.

photo 5-4

Turen går til en dejlig naturlegeplads, som ligger gemt inde i Grib Skov, ikke så langt fra Nødebo Præstegård.

Bliver det mere idyllisk?

Vi har Farfar J med på udflugt – og Faster D og kusine Meme dukker op senere.

Der er gået komplet storfamilie i den – og pigerne elsker det.

photo 5

photo 5-2

photo 3-4

Cille koncentrerer sig dybt og udfordrer sin medfødte højdeskræk på legepladsen.

Hun er pavestolt bjergbestiger med skælvende knæ.

Jeg er ret sikker på at hun har en kombination af sin Fars højdeskræk og sin Mors dårlige balance. Men hun klatrer glad – og skal under ingen omstændigheder have en hjælpende hånd.

Vi taler aldrig med hende om det – for hun går ufortrødent igang med at klatre op – det går bare ikke lige helt så hurtigt og naturligt som for jævnaldrende børn.

Men så kan Cille jo så mange andre ting.

photo 3-3

photo 4-1

photo 4

Mille rager i skovbunden med pinde og samler sten, mens Cille klatrer.

Pludselig opdager hun en udskåret hest og henvender sig til Faster D: “Mia have little coin for horsey, please”.

Faster D giver Mille en krone. Hun går begejstret hen til hesten. Og søger febrilsk efter hullet til møntindkast.

photo 1

Efter et øjeblik vender hun retur til Faster D: “Mia have BIGGER coin for horsey go riding”.

Den større mønt virker desværre heller ikke.

Vi er flade af grin.

Det er åbenlyst for enhver, at børnene har været for meget i indendørs legeland og tivoli i Dubais sommerhede.

Og det er ligeså åbenlyst for enhver, at børnene har brug for denne her genopdragelse, hvor man helt SELV skal ride afsted på den udskårne træhest – hvis man da ikke allerede er engageret til anden side med at rage i skovbunden med en pind.

Helt uden møntindkast og blinkende lygter. Ligesom da vor Mor var barn.

 

Naturlegepladsen kan varmt anbefales, hvis man triller forbi Grib Skov ved lejlighed og har et par unger, der trænger til at lukke lidt damp ud.

Pigerne fik en dejlig oplevelse med ‘leg i naturen’ som modvægt til hverdagens cirkus i Mellemøstens svar på Las Vegas.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farmors Hudia