Spaghetti ud af næsen

Sikke en dag, jeg havde igår!

Den bød på de helt store følelsesudsving.

Morgenen startede med et dødt bilbatteri. Min elskede Country(wo)man var stået af.

Jeg antager, at biler har det ekstra hårdt her i varmen og det fine ørkenstøv?

Det er ihvertfald underligt, at batteriet allerede er dødt, når jeg kun har haft bilen i 3 måneder. Og hun har netop haft 1-års fødselsdag med sølle 18.000 kørte kilometer.

Der er dog approved-used-cars-garanti på kareten i 2 år, så nu har BMW bare at godtage at isætte nyt batteri uden regning til mig. Ellers bliver jeg aldeles hysterisk expat-woman, der opfører sig upassende, eventuelt kombineret med uddeling af stive pegefingre fra venstre mod højre og et par franske manchetter.

BMW’s egen mekaniker kom ud og tilså patienten, for blot at konstatere, at bilen har behov for nyt batteri. No shit, Sherlock.

Men jeg var da naturligvis nødt til at køre den på værkstedet selv, da han ville have den nette sum af 2500 kr., hvis han skulle skifte batteriet på stedet.

Heldigvis blev bil-frustrationen afbrudt af den dejligste svømmetur med pigerne. De legede så glade sammen, at jeg var i Stolt-Mor-Himlen for et par timer.

Cille plukkede frangipani-blomster til mig og vi smugspiste snacks ved pool’en, da vi var helt alene. Alle andre er flygtet fra Dubai, tror jeg.

Desværre fik jeg ikke indtaget nok væske i løbet af dagen, så da klokken nærmede sig 16, var jeg fuldstændig svimmel, havde kvalme og migræne, der truede med at banke min pande sønder og sammen.

45-46 graders varme er tydeligvis ikke en spøg.

Cille insisterede på at jeg skulle komme ned til aftensmaden. “You won’t get well again, if you don’t eat, Mummy”, forklarede hun mig. Og barnet har jo ret.

En håndfuld spaghetti og en granatæblejuice sendte mig til tælling. Uden at gå i drabelige detaljer, så kastede jeg så voldsomt op, at der kom spaghetti ud af næsen.

Så jeg har fået fornyet respekt for varmen. Og for væskebalancen. Sikke ynkelig, jeg var, da jeg sad og krammede toilettet, som var min sidste time kommet.

Thushara lavede en koncentreret limedrik til mig her til morgen og forsikrede mig om, at dén + opkast + dobbelt espresso + ristet toast ville få mig til at føle mig menneskelig igen. Hun havde ret.

I dag har vi været til børnefrisøren.

Og så nuppede vi lige legelandet, nu hvor vi var så godt igang.