• ···
Min kone må godt få lov

God morgen sagde Klammo – og lidt om hverdag og venskab

“Mummy, stå op, Mia hungry tummy, ha’ more bagatelmad”.

Lille My aer mig forsigtigt over håret og jeg kan mærke, at jeg må skilles fra hovedpuden. Den går ikke længere. Pappa Pear på iPad gav mig yderligere et kvarter i sengen, men nu vil pigen have sin morgenmad. Og hun spørger endda så pænt.

Jeg smører bagatelmad. Ungen får hvad hun ønsker sig. For det er weekend, og jeg er træt.

Bagatelmadder er en gammel tradition fra utallige formiddage i Farmors køkken. Pigerne elsker dem. Det er deres ækvivalent til de sirupsmadder, som min egen Farmor smurte til mig om formiddagen.

Vi går ind i stuen for at spise morgenmad.

photo 3-1

Og bliver mødt af Klammo, som hilser god morgen med virrende ben i et hjørne ovre ved TV’et.

photo

Her ligger han nu i en sø af kakerlakgift. Stendød og med sin sidste lort ved siden af sig, som en af-skeds-hilsen til mig, insektmorderen.

Hold kæft, hvor bryder jeg mig ikke om kakerlakker! Og på søndag bestiller jeg årsabonnement hos de der krible-krable-dræberfolk, som venligst kan stille på adressen hver 3. måned fremover til et sprayparty af den anden verden.

photo 4

Ellers triller den nye hverdag så småt afsted.

Vi har nu boet i huset i præcist 1 måned, hvilket blev fejret med modtagelse af den første vand- og kulderegning.

2.500 dirham, lyder den på – ca. 3.700 dkr. Langt størstedelen af regningen er en “afgift” til staten (en vis procentdel af den årlige lejeudgift).

Her er ikke indkomstskat, men til gengæld er der så gebyrer og afgifter andre steder i systemet. En stat skal jo finde klejner til kagedåsen på den ene eller den anden måde!

Og det fine araber-kørekort er i hus.

At finde Kørekortskontoret tog dobbelt så lang tid som selve udstedelsen. Det siger lidt om min stedsans, men det siger også lidt om, at det kan være en god idé at give veje og steder navne, så deres placering kan præciseres på Google Maps.

photo 1-2

Jeg ankom til kontoret kørende i bil (ganske ulovligt). Og parkerede derfor på afstand, satte Mille i klapvognen og trillede helt uskyldigt over på kontoret. Det må være en manøvre, som alle nytilkomne i Dubai kan nikke genkendende til, forestiller jeg mig.

Farmanden har rigtig travlt på arbejde for tiden. Han er ‘udfordret’, kan man vist sige, uden at gå for meget i detaljer. Så pigerne aftenhygger i vores seng og snuser lidt til hans hovedpude, før de skal sove.

photo 4

Efterhånden har vi også været heldige at møde en masse – glade, sjove og dejlige – mennesker her i Dubai.

Svenskere og danskere, that is.

“Det socialt sikre valg”, som min kære (tidligere) kollega skriver til mig. Hun er en kvinde med erfaring på området. Hun har været udstationeret mange gange og jeg “trøster” mig med, at det tilsyneladende er en helt normal adfærd, når man lander i en kultur, som er så væsensforskellig fra ens egen.

Så nu tager jeg det socialt sikre valg. Og vi hygger os gevaldigt i selskab med de mest åbne, flinke, glade og positive danskere og svenskere.

Her er børnene fotograferet i det splitsekund i aftes, hvor de rent faktisk sad samlet om aftensmaden. Resten fortaber sig i tågerne og bjergene af spredt legetøj.

photo 2-1 photo 3

Da vi kom hjem, holdt vi After-Party med brusebad, havregryn, pjat og rensdyrpandebøjle.

Pigerne var helt kogte og glade efter en dejlig aften med masser af leg.

Om lidt vækker vi Farmanden og Cille med nybagte boller. Weekend er bare godt.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min kone må godt få lov