Skraldefiskeri

Det sker ofte, at det pusler og skramler omkring vores skraldespand.

Spanden står – som alle spande i Dubai – ude på gaden ved siden af vores nabos.

En nabo, der for øvrigt producerer så meget skrald dagligt, at det altid flyder over eller står i poser, kasser og æsker ved siden af.

Naboen bruger spanden til venstre, kan I sikkert fornemme?

De første par gange, jeg træder ud af villaen med aftenens husholdningsaffald, bliver jeg lidt forskrækket i mørket. Der er LYDE ved min skraldespand!

Og jeg krydser fingre for, at jeg ikke bliver mødt af en stor, fed byrotte.

Men der går ikke ret længe, før jeg ser, at der (heldigvis!) er tale om mennesker, som roder rundt i skraldespandene efter mørkets frembrud.

De leder vel efter madvarer eller ting, der kan genbruges?

Jeg har ved flere lejligheder set arbejdere fiske tomme plasticdunke op af vores skraldespand, for herefter at bede mig fylde dunkene med frisk vand.

Måske er det bare mig, der er sær, men jeg har altid opfattet en skraldespand som “min” ejendom med det indhold, den nu engang havde?

Men sådan fungerer tingene ikke i Dubai. Den slags “privatliv” eksisterer ikke her.

Et eller andet sted giver det god mening i et overflodssamfund, at spandene bliver kigget igennem – for der smides med sikkerhed udmærkede ting ud dagligt.

Der ligger også ofte affald i spanden, som jeg ikke genkender – og som formodentlig er en forbipasserendes venlige hilsen. Og så er der de før omtalte skralde-fiskerier.

Forleden overraskede jeg en kvinde midt i hendes fiskeri. Jeg åbnede døren og så en masse plast og papir spredt ud over garagen.

Lynhurtigt smuttede jeg ud på gaden og spejdede efter den skyldige. En kvinde var i fuld løb på vej væk.

Jeg kaldte hende tilbage.

Hun luskede henimod mig med ansigtet vendt mod jorden. Måske var hun nervøs for at det skulle ende i et møgfald?

Jeg forklarede hende, at hun var mere end velkommen til at se mit affald igennem for ting, som hun kunne have lyst til at tage – men at hun som minimum skulle rydde op efter sig.

Der bliver i øvrigt tømt skraldespande hver anden dag i Dubai. Her er omkring 35-40 graders varme i løbet af dagen, så der er ingen vej udenom et hyppigt affalds-afhentnings-system.

Og godt det samme – for hver enkelt indbygger i Dubai producerer dagligt 2.5 kg. affald, hvilket er ca. 300 gr. mere end danskerne, der ellers kan bryste sig af en europæisk førsteplads i affaldsproduktion.

Vi befinder os i en by, der har et ufatteligt højt “gennemløbs-niveau”. Og den slags skaber affald.

De fleste, jeg møder, har været her i 4-8 måneder. Enkelte kan præstere at have boet her i et par år. Men det virker på mig som om stedet er beboet af immigranter på korttids-ophold. Og med flytninger kommer der enorme mængder af affald.

Papir, pap, legetøj, møbler og hårde hvidevarer bliver raskt smidt ud på gaden i et tempo, som jeg aldrig har set magen til.

Så det er god brug for skraldefiskerne, der på individuel vis nedbringer mængden af affald og forhåbentlig genbruger tingene på en fornuftig måde.