Så er der leveringer og en enkelt kakerlak

15 mænd og 1 madamme

Jeg er trættere end et helt alderdomshjem nu.

Træt med træt på. Med en hjerne i tomgang.

For der er altid noget at gøre for en husmor – og i dag har vitterligt været begivenhedsrig!

Jeg genser den rustne, bulede P&O Nedlloyd-container ved 10-tiden her til morgen. Den er ikke blevet kønnere siden afrejsen fra England, må jeg konstatere.

Crown Relocations har ikke haft problemer med at få clearet containeren i tolden, så de er hos os et par timer tidligere end forventet.

photo 3-1

6 flyttemænd og 1 sjakbajs. Flinke, venlige og hjælpsomme. De tømmer 40 fods containeren på et øjeblik og er straks i gang med kasser og montering indendøre.

Lidt senere kommer 6 montører fra gardinfirmaet og sætter de nye, fine gardiner op – midt i udpakningen af kasser og bjergene af pap og papir.

photo 1-2

Og kort efter kommer 2 mænd med hårde hvidevarer. En opvaskemaskine, som de hurtigt tilslutter, og i processen sørger de behjælpsomt for, at der bliver skabt en stor vandpyt midt på køkkengulvet, som alle kan træde rundt i. Den nye vaskemaskine test-centrifugerer de højlydt med i det rungende hus.

MÆND! Og så 15 af slagsen – på én gang!

Jeg ser mig selv udefra – en bitte-lille madamme – i et vanvidshus fyldt til bristepunktet af utålmodige mænd, der roder med flyttekasser, boremaskiner, gardinstænger og tilslutning af hårde hvidevarer. De mumler, spørger om dette og hint på samme tid – og jeg render fra Herodes til Pilatus for at se på kommoder, køkkenskabes indhold og hvor er skruerne til mit spisebord?

Der indlægges en omvej forbi bilen, hvor Mille sidder parkeret med iPad, sut og chips. Hun smiler og siger “Hi Mummy”, når jeg med jævne mellemrum stikker hovedet ind til hende. Jeg får stik af dårlig samvittighed, men hun kan jo for pokker ikke være inde i cirkus-huset.

photo 2-2

Efter skole kommer pigerne med ind i deres nye hjem. De er lykkelige og hviner, som var det Juleaften, da de stikker hovederne ned i kasser og æsker og genopdager deres eget legetøj, som de helt havde glemt i den sidste måneds virvar!

De leger og leger, mens jeg afslutter gardin-betaling, vinker farvel til flyttemænd, fjerner tomme dåsecola’er, betaler drikkepenge og forsøger at hitte hoved og hale i det hele.

Flytningen er overstået – for Crown Relocations vedkommende. Nu er det op til os at få lagt tingene på plads i skabe osv. henover weekenden.

Jeg er lettet og glad over at vi kan flytte ind i morgen formiddag. Slut med hotellejlighed og hæslig morgen-køretur ned til Cilles skole. Slut med dobbelt husleje og følelsen af at være i en venteposition til “det nye liv”.

Det er egentlig gået ret tjept, det her!

Men samtidig er jeg også emotionel og forvirret over alle de ting, der skal tages stilling til og den konstante “forholden-sig-til”, som ubønhørligt kræves af den nye i klassen, som samtidig agerer arbejdsgiver.

I aften finder jeg et lille klistermærke på bunden af en pose i Cille’s skrivebord. Det er fra hendes sidste skoledag i England, hvor Mrs. Ryan udnævnte hende til “Friend of the Day”.

photo

Det kræver ikke mere end fundet af et klistermærke, så får jeg tårer i øjnene og savner England slemt. Jeg vil tilbage i fosterstilling i min trygge rede i Westbank, hvor jeg kendte det hele, og hvor vi var glade.

Men ligeså snart reden er bygget her i Dubai, så er jeg sikker på, at det bliver mindst ligeså godt.

Måske skal jeg bare lige sove lidt på det hele?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er der leveringer og en enkelt kakerlak