Så er der leveringer og en enkelt kakerlak

“Hello, Ma’am, this is National Pest Control. I am trying to get access to your villa, but the security office will not allow me in”.

Jeg drøner småirriteret hen ad villavejene mod det såkaldte “security office”, som “passer på” det villakvarter, hvor vi skal bo. Spørg mig ikke hvad der er at “passe på” i et land med så lav kriminalitet?

Ganske rigtigt – National Pest Control’s bil står parkeret i vejsiden og medarbejderen står og parlamenterer med vores såkaldte “security officer”.

Jeg stiger ud af bilen og siger goddag til mændene. “I cannot allow this van into the community, Ma’am. He needs a temporary visitor pass. He can collect this from The Springs EMAAR office”.

Den hopper jeg sgu’ ikke på. Hvad er nu det her for noget? Hvad med alle de andre håndværkerbiler, der passerer lige igennem? Hvad med de andre gange, hvor jeg har modtaget en service eller fået leveret et eller andet? Hvorfor kan lige præcist denne her bil ikke komme igennem?

Jeg bombarderer “Mr. Security Officer” med spørgsmål. Han sveder voldsomt, og det hvide lag af talkum, som han må have påført sig i morges, glider langsomt af, så det ser ud som om hans hals er zebrastribet.  “Ma’am, I am only here to take care of your security. No one is allowed in on my watch, when they don’t have a visitor pass”.

Jeg kigger ham dybt i øjnene. “But this is an emergency”, siger jeg så. “I have furniture tomorrow and possibly horrible bugs in my villa”.

“Mr. Nøglebundt-Skrankepave-Det-Er-Heldigvis-Mig-Der-Bestemmer” kniber øjnene sammen i det klare solskin.

Så står vi her – 3 mennesker midt i morgentrafikken ind og ud af The Lakes. Smeltende varme, svedende og tydeligvis irriterede.

Jeg smiler forsonende til “Bent-Betjent”. Nabolagets Store Beskytter. Hvor var vi dog henne uden ham?

Og så taler jeg i en mere ydmyg tone: “Please allow the National Pest Control people in. It will only take 45 minutes and I promise to take responsibility for them meanwhile.”

Sikkerhedens Mester bøjer under for enten min kvindelige charme eller min nyfundne underdanighed.

5 minutter senere er der fuld gang i spray og kemikalier inde og ude.

Kakerlakken her sprællede stadig lidt, da jeg mødte ham et par timer senere.

Henover middag har jeg modtaget komfur, emhætte og køleskab. De to firmaer havde ingen problemer med at komme igennem nåleøjet hos min “security officer”. Det var da sært?

Der skal 3 mænd til at pakke et køleskab ud og sætte det i et stik. 2 personer til det grove og 1 person til at kommandere.

Da Mille og jeg provianterer til det nye hus i supermarkedet Carrefour, falder jeg i staver over noget så eksotisk som et særligt “araber-vaskemiddel” på hylden ved siden af gode, gamle Persil og Ariel.

Hvidt vaskemiddel til Emirati-mandens hvide kandora – og sort vaskemiddel til kvindernes abaya.

 

Her til eftermiddag hygger 2 trætte, små-vrisne trunter i sofaen med spil på iPads. Det er hårdt at gå i skole. Og det er hårdt at være med til at klargøre hus.

Om lidt går vi op og svømmer. Det hjælper altid på humøret.