Skolepigens optagelsesprøve

På husjagt med verdens største gøglere

Den lille-store Skolepige har fået en velfortjent gave for sin pragtpræstation forleden, hvor hun skaffede sig selv ind på Regent International School.

photo 2-1

Efter at have købt én defekt DocMcStuffins (møgkvalitet – tak, Disney), lykkedes Farmanden med at få den søde tøjdyrslæge på fjernstyret scooter i perfekt stand dagen efter. Og den gør stor lykke hos både storesøster og lillesøster.

photo 3-1

photo 1

De seneste par dage har føltes som ét langt stykke absurd-teater, som jeg ikke har lyst til at deltage i.

Fra spredte brudstykker af realisme (når Martin og jeg taler budget) til hyppige momenter af surrealistisk, fabulerende interaktion (når jeg taler med verdens største gøglere). Nogle kalder dem vist for ejendomsmæglere.

Eller måske er der i virkeligheden tale om et Strindbergsk drømmespil, inklusiv et alt for langt mareridt, som jeg er tvangsindlagt til at deltage i?

Jeg har aldrig været sådan rigtig god til teater. Eller spil for galleriet. Eller down-right gøgl, for den sags skyld. Min tålmodighed fungerer bare ikke med den slags. Jeg bliver ond. Sådan for alvor ond.

Bevares, der er da (spredte) øjeblikke af løssluppen, ferie-agtig stemning blandt de tre kvindelige medlemmer af Familien Kaalund.

Pigerne leger konstant i pool’en eller i badekarret. Et eller andet skal tiden jo gå med, mens vi bor i en hotellejlighed.

Der er i øvrigt allerede smeltevarmt (40 grader plus) udenfor?og vi er KUN i april?Gad vide, hvordan 50 grader føles i juli?

Her fisker de i deres “akvarium”. Tak, Farmor – for elektroniske fisk og fiskenet. De gør stor lykke hver eneste dag.

Pigerne leger også i soft play og børnetivoli i det nærmeste shoppingcenter, der føles som en behagelig oase, hvor jeg får dulmet nerverne med mælkekaffe og retail therapy.

photo 1-2

Men så er der de mange gange dagligt, hvor filmen knækker.

Det sker, når ejendomsmæglerne ringer til mig – eller når jeg (dumdristigt) ringer til dem. Så er Mummy optaget til anden side.

Og får derfor serveret piger på et sølvfad, som te’r sig, skriger i vilden sky og løber rundt i hele lejligheden.

Piger, der hiver papir og tuschpenne fra hinanden.

Mille, der tegner (gudskelov kun med blyant) på væggen.

Cille, der driller sin lillesøster til sidstnævnte er gasblå i hovedet af vrede.

Mille, der hælder alt vasketøjet ud på gulvet.

Cille, der beslutter sig for at fylde badekarret og test-køre legetøjet på dybt vand.

Kort sagt børn, der er symptombærere på deres Mors frustration over gak og gøgl i Dubai. Det er så åbenlyst og skriger så meget til himlen – og alligevel ender de med at få skæld-ud og alene-tid på værelset. Og jeg får skyldfølelse og kan absolut ikke lide den person, som jeg konverteres til.

Og i mens skrigeriet når nye højder, forsøger jeg at følge med i ejendomsmæglernes evindelige sang om hvorledes jeg bare bør “snatch this property off the market, before someone else does”. Jøsses! Køkkenskufferne kan ikke engang åbnes og der er mug i samtlige badeværelser!

I Dubai er alle udlejningsejendomme (huse eller lejligheder – det gør ingen forskel) repræsenteret hos mange mæglere på samme tid. 5, 10 eller flere mæglere – det afhænger vel af udlejers desperation, forestiller jeg mig?

Derfor giver den hyppigst anvendte boligsøgnings-side (http://dubai.dubizzle.com) ufatteligt mange resultater ved enhver søgning – uanset om man gør den specifik eller vilkårlig. Forvirringen er komplet.

Så dét forsøger vi at finde hoved og hale i for tiden.

Der er i virkeligheden tale om, at der står en håndfuld villaer tomme i “The Lakes”, hvor vi gerne vil bo – selvom der “tilsyneladende” er mere end 80 villaer ledige på dubizzle inden for vores budgetramme.

De få huse er præsenteret forskelligt af de forskellige mæglerkæder – og ofte med meget begrænsede eller ingen fotos, således at man ikke med det blotte øje kan gennemskue, at det er én og samme bolig i en lang række annoncer.

Ejendomsmæglerne fornyer dagligt de mest attraktive huse på dubizzle, da det så ser ud som et splinternyt hus på markedet, hvis ikke man husker, hvordan søgningen faldt ud dagen forinden.

Ofte er mæglerne endda så slagterhunds-frække, at de fornyer de flotte huse kontinuerligt, selvom det er mange måneder siden, at de huse blev udlejet. For så ringer du jo til dem – og så har gøglerne viklet dig ind i deres garn af ugennemskuelige tilbud.

Den “gamle ræv” på boligmarkedet (læs: Martin med sine 100 huskig i løbet af de seneste par måneder) har begået en lang tjekliste, som jeg insisterende gennemgår med enhver ejendomsmægler, for at finde ud af om det er en ejendom, han eller vi allerede har set OG absolut ikke gider bruge tid på at se igen!

Til sidst i samtalen vrider jeg armen rundt på mægleren for at få ham til at fortælle mig husnummer på den bolig, som vi taler om. Det er et stort arbejde at få husnummeret ud af en gøgler – for når den kat er sluppet ud af sækken, så destruerer jeg hans chancer for at spilde min tid (igen). For naturligvis er der tale om et grimt hus, som jeg ikke vil se (igen).

Jeg bringer her en standardsamtale med en ejendoms-gøgler. Og bagefter skal I nok få fred for mig og mine spydigheder.

Ejendomsmægler (herefter E): “Yeah, hello?”

Undertegnede (herefter U): “Hello, this is Tine Kaalund. I am calling regarding a property which I have seen on dubizzle. It is the one with the title ‘stunning 4 bedroom plus maids in the Lakes’, currently priced at 320.000 dirhams”

E: “Eh, let me check. Okay, so you need a villa in the Lakes area? Why not try the Meadows area? I have got a really nice one in the Meadows that you can view today”

U: “No, thank you. We have narrowed our search down to the Lakes only, due to school and nursery and other amenities there”

E: “Okay, yes, so you want to come and have a look at this property for 320K?”

U: “Can you please tell me a little more about this house first?”

E: “Yes, of course. It is off the main road, very little traffic, perfect condition, close to communal pool and playground, ma’am”

((Undertegnede gennemgår herefter med tysk præcision vores tjekliste – antal værelser, badeværelser, opbevaringsplads, haven, naboerne, om der er service/håndværker-kontrakt på huset og fortsæt selv))

U: “Okay, so I have now got all the details and that sounds really good. However, my husband has already been looking for a while in this area – and I don’t want to waste your time by meeting you to view a house that he has already seen and might not have liked. So could you please tell me the house number?”

E: “Oh, but why don’t you come and have a look for yourself, if it is only your husband, who has been doing the viewings?”

U: “No, no thank you. I would really appreciate that you tell me the house number, so that we don’t waste each other’s valuable time”

E: “Why don’t we set up a meeting for this afternoon at 5 o’clock to meet in the villa? I will send you a text message with the details before 5. Sounds good?”

U: “No, not really. I need to know where it is that you want to take us”

E: “Erhhhh, I will come back to you in half an hour with more information”

((Der lægges på. En halv time senere modtager jeg en SMS med et husnummer, som fortæller mig, at der er tale om huset med køkkenet, der “hænger i laser” og “mug-udfordringer i badeværelserne”. Jeg sender en SMS retur med et pænt nej tak – den ejendom har vi set))

((Jeg ringer til næste ejendomsmægler i rækken. Der foregår samme udveksling, mens pigerne driller og råber i baggrunden. Og jeg bliver sur))

Pludselig virker det danske ejendomsmarked som en fuldstændig transparent og reel markedsplads. Og de danske ejendomsmæglere som professionelle, yderst seriøse sælgere.

Jeg lærer nyt hver dag.

Om mig selv, om Dubai og om Danmark.

Det er ikke så ringe endda.

photo 3-2

photo 2-2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skolepigens optagelsesprøve