Kinesiske mænd, mental-flugt og niece-savn

Skolepigens optagelsesprøve

Jeg har set frem til (og frygtet!) mandag den 14. april.

Dagen, hvor Cille skal testes på Regent International School for at se, om hun kan blive optaget til start den 20. april i 0. klasse.

Computer-tastatur, ifølge Cille

Cille’s computer-tastatur

Den anden skole, hvor vi har betalt og egentlig er ‘klar til skolestart’, vil vi allerhelst undgå.

Dels, fordi det var en dårlig oplevelse, da vi besøgte skolen – og dels, fordi vi så står over for et skoleskifte senere, da vi ikke vil bo i nabolaget.

Tegning på en kleenex

Eftermiddags-tidsfordriv på en kleenex

Her er Regent’s hjemmeside, hvis du er interesseret i at se en Dubai-skole:

http://www.risdubai.com

Cilles tegning af fangeleg med to gamle klassekammerater - Rocco og Lilia

Cilles tegning af fangeleg med to klassekammerater – Rocco og Lilia

Farmanden kører os ud på Regent her til formiddag. Der er ro på, god tid og ingen taxichauffør til at køre forkert, forsinke os og gøre det hele til en møgoplevelse.

Cille har forberedt sig hjemmefra. Hun har pakket sin gamle skoletaske fra Nacton Primary School og er opsat på at vise sine bøger til den nye lærer.

photo7

Martin har forklaret hende, at Mrs. Ryan (Cille’s højt-elskede klasselærer i Nacton) har ringet til den nye skole for at fortælle, at Cille kommer og viser alle de tal og bogstaver, som Mrs. Ryan har lært hende at skrive.

Den forklaring sluger den lille-store Skolepige råt. Hun vil gøre alt i verden for at gøre Mrs. Ryan glad og stolt.

Så hun tager målbevidst og resolut afsted. Nu skal hun ud i verden og vise sine færdigheder.

Første punkt på dagsordenen er et lille visit på skolens regnskabskontor, hvor de kækt hapser 900 kr. fra mig. Beløbet dækker den test, som skolen har tilbudt at foretage idag. Af hjertet tak, siger jeg.

Herefter kommer den sødeste lærer ud og tager os (og en anden lille dreng med familie) med ind i en lille gymnastiksal. Der ligger måtter på gulvet. Duplo i mange farver ligger spredt på gulvet. Til den anden side ligger der tuschpenne og papir. Det ser gudskelov ud til at skole-tests er tilforladelige og indbydende, når nu vi har med 4-årige børn at gøre.

Cille lægger sig straks på maven på en af måtterne og går igang med at tegne. Hun gestikulerer og taler med læreren. Efter et splitsekund bliver vi venligt, men bestemt gennet ud ad døren.

Jeg når lige at sige: “Hej sålænge Cille, vi venter på dig ude i forhallen, vi ses om lidt”. Og så er døren lukket.

Martin og jeg presser næserne flade mod ruden til salen. Skolepigen er i fuld gang med at skrive og forklare et eller andet.

Jeg blinker en ekstra gang og føler mig meget stolt af hende.

Tænk, at hun bare går direkte ind i et lokale til en fremmed person og er selvsikker nok til at gå igang med at skrive, tegne og fortælle røverhistorier.

7 minutter senere kommer begge børn retur med læreren. Hun havde ellers forklaret, at testen kunne tage op til 20 minutter. Men hun var ikke et øjeblik i tvivl om Cilles færdigheder og sprogkundskaber.

Cille kommer hen og får et kram. Pludselig fornemmer jeg, at hun dirrer af vrede.

Hendes lille ansigt er helt rødt og sammentrukket, og hun hvæser mig i øret: “Mummy, you promised me that I could show all my books and stuff to the teacher. And she didn’t even see a thing. Don’t say that to me, if you don’t mean it”.

Jeg får hurtigt Cille kølet ned igen ved at foreslå, at vi da bare spørger læreren nu, om hun vil se bøgerne.

– Og heldigvis vil hun da det! Alt foregår i øjenhøjde og med overskud her.

Summa summarum: Den lille-store Skolepige skaffer sig selv ind på Regent International School idag!

Hendes Mor og Far er lettede. Begejstrede. Stolte. Glade.

Og her til aften får hun en DocMcStuffins-dukke på fjernstyret scooter. Det er en belønning for at have været til test (og hun havde selvfølgelig fået den, uanset resultatet).

Desværre går den ene fod af, ligeså snart Farmanden får vristet negerdukken ud af den forbistrede stålwire, som legetøj altid er sat fast med.

Man skulle tro, at det gjaldt liv eller død, sådan som de sætter legetøj fast i emballagen?

9f6e607bad32730742eb599b2ec6798767ab77bd

Dukken må retur til Early Learning Centre i morgen formiddag. Sikke en nedtur for en lille pige, der desperat har glædet sig til sit første stykke fjernstyret legetøj.

Heldigvis er der også kommet en pakke med posten fra Farmor idag. Den får straks humøret op igen!

Pigerne leger akvarium i badekarret med noget af det fine legetøj, som postpakken indeholdt. De er plaskvåde og griner, mens de fanger batteridrevne fisk.

I tilgift til Regent’s optagelse af Cille, så er der også kommet pladstilbud og indmeldelsespapirer til Mille, som skal starte i Raffles International School’s børnehave “Lakes Garden” til september.

Det er svært at bevare pessimismen, som Farfar plejer at sige.

Eller at få armene ned, for den sags skyld.

For i dag flasker det hele sig.

8 kommentarer

  • Hvor er hun dygtig og fuld af gåpåmod, jeres store skolepige. Jeg kan godt forstå I er stolte af hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for de søde ord. Ja, vi var vel nok stolte af hende. Vi havde heller ikke regnet med at hun ville gemme sig bag os – men derfra og så til at starte samtalen med forstanderen var jo mere end man kunne have håbet på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Borello

    Hvor dejligt for jer alle Tine – stort tillykke, den pige skal nok komme frem i verden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Dejlig læsning !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte Ditlevsen

    Caminoens mantra- Alt løser sig!! Hvor er det bare skønt. Om lidt bor i helt sikkert i det dejligste hus i The Lakes. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kinesiske mænd, mental-flugt og niece-savn