41

Kinesiske mænd, mental-flugt og niece-savn

“Hello Kitty, hellooooo, I take picture with babies?”

Hello-Kitty-Sitting-hello-kitty-25604546-1210-1429

To unge, kinesiske mænd står foran min indkøbsvogn, hvori Cille og Mille befinder sig blandt varerne. De peger ned på pigerne og aer deres bløde, mælkehvide hud på armene.

“Cille, der er en mand, som gerne vil have taget et foto sammen med dig, fordi han synes du er smuk. Må han det – eller er du helst fri?”. Cille nikker et genert ja til forevigelse.

Og således bliver pigerne fotograferet med kinesiske mandslinger i et supermarkeds’ brødafdeling – blandt croissanter, baguettes og morgenboller. Det er komisk. Tåkrummende. Tragikomisk.

Croissant

Jeg genkalder mig, at netop denne her “røre-ved-og-fotografere-børn-problematik” var et stort tema, da Mads & Monopolet besøgte “Danskerne i Dubai” for et års tid siden. Og vi er stødt på den mange gange før – f.eks. på ferier i Syd-Europa, Thailand og Egypten.

Senere spørger jeg Cille: “Hvorfor tror du egentlig, at der er så mange mennesker her i Dubai, som vinker, hilser på jer og råber til jer, når de ser dig og Mille?”

Hertil svarer Cille: “Mummy, that is because people here are really friendly and polite. They want to welcome me to the new country. Maybe they know that I am new here”.

Så det er dét, 4-årlingen får ud af stå-hej’et, når hendes eksotiske, røde hår og hvide hud bliver bemærket af tilfældige mennesker.

Sjovt nok har Cille slet ikke givet udtryk for forundring over de forskellige klædedragter her i Dubai – ej heller det faktum, at hun og Mille ser markant anderledes ud end majoriteten. Det kommer måske på et senere tidspunkt?

Eller også har vi bare været umådeligt heldige indtil nu, for vi har ikke fået pinlige spørgsmål eller kommentarer til folks udseende i det offentlige rum!

Her er det den traditionelle burka, som nogle kvinder går med hernede. Men det er langt fra dem alle sammen, der gør det.

Burka Lady

De mest ærbare, fornemme kvinder går dog med en fuldstændig sort dragt, hvor der INTET kan ses. Så bliver de eskorteret rundt ved deres mands arm (for de kan jo ikke orientere sig eller se noget!) – og det eneste, vi andre ser, er den yderst eksklusive taske, de bærer henover armen.

Min hjerne fantaserer straks på højtryk om de smarte outfits og fede sko, som de sikkert bærer under de sorte klæder. Moderne, europæiske mærkevarer. Har de mon sexet undertøj på for deres mænd? Og hvad med smykker? De er garanteret sat til med brillianter og guld fra top til tå!

Men det rager ikke mig. Eller nogen anden, for den sags skyld.

Og her er den traditionelle emirati-dragt til mændene. De fleste har dog hvide tørklæder på, så billedet er ikke helt retvisende.

traditional-emirati-dress-241x300

Jeg har endnu ikke sat mig ind i betydningen af de forskellige tørklæder – der er alt for mange andre ting at studere i disse dage. Men det er på to-do-listen. Og jeg glæder mig til at sætte mig ind i de forskellige arabiske kulturer.

Jeg faldt i øvrigt over denne “badedragt” for ærbare muslimske kvinder i en sportsforretning forleden. Den er jeg ret vild med!

photo

I weekenden fejrede vi jo Farmanden – og så dukkede vi hovederne lidt for bolig-spekulationer, budget-granskning, formular-udfyldelse, nidkær gennemlæsning af sundhedsforsikring og alt det andet papirhurlumhej, der hører med til at være immigranter i det nye land.

photo 4

Vi flygtede ned i “The Lakes Club” til en fantasi-forestilling om at vi da naturligvis finder en dejlig villa lige i nærheden – og her på restauranten skal vi selvfølgelig tilbringe mange timer om ugen, ikke?

“Udsigten fejler ihvertfald ikke noget”, sagde vestjyden.

photo 1-1

photo 5-2

photo 2

Pigerne plukkede nedfaldne blomster til Mor og Far, der sad i skyggen og drak dansk-vand i knapt 40 graders varme.

photo 3

Og deres buttede kinder blev pæonrøde i varmen, når de spurtede rundt på legepladsen og i haven foran restauranten.

Men hjem kom vi alligevel til virkeligheden. Til den nye uge, som starter om søndagen.

Til excelark med budget og tal, der måske stemmer overens med virkelighedens omkostninger? Suk.

Til BUPA-sundhedsforsikringspapirer, der forklarer vidt og bredt om dækning for sygdoms-dit og lidelses-dat. Suk.

Til Det Danske Udenrigsministeriums rodede hjemmeside, der beskriver processen for legalisering af vielsesattest og dåbsattester, så pigerne og jeg kan få lavet opholdstilladelse. Suk.

Vi skyper flere gange i løbet af weekenden med Moster-Søster og lille Jo, der fylder 2 og holder fest. Hun sidder med sutten i munden og sender mig luftkys, mens hun griner frækt.

Tænk, at jeg hverken har været med til at fejre hendes fødsel, hendes 1-års dag eller hendes 2-års dag! Hvad er jeg egentlig for en Moster?

Det giver mig sådan en dyb grund-skyld-følelse. Savn belagt med afsavn og en påtrængende bevidsthed om alt dét, jeg går glip af med hende, for hende, omkring hende. For børn vokser så hurtigt. Og jeg er så forbandet langt væk.

Og i morgen formiddag skal den lille-store Skolepige til optagelsesprøve og samtale på Regent International School. Vi krydser ALT, hvad der overhovedet kan krydses, for at hun bliver godkendt og optaget.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

41