Om at orkestrere en flytning

Det dysfunktionelle hjem

Velkommen til Flyttedag 2 af 3.

Vi vælter rundt i kasser, indpakningspapir og flyttemænd.

Det er dysfunktionelt familieliv – fuldstændig afvigende fra normalen – kaotisk og forvirrende. Her er der morgenmad midt i kufferterne på det lille kontor.

foto 1-1

Der er kasser fra gulv til loft. Og der er heldigvis en Mormor, som krammer og hygger midt i rodet og virvaret af fremmede mænd, der drøner op og ned ad trapperne.

I morges kørte jeg ud til verdens tristeste industrikvarter og solgte min elskede lille MINI. Han fik bilen til spotpris, den røvbanan.

Jeg havde jo et ret begrænset argumentations-arsenal, nu hvor den bil jo skal være ude af vagten før lørdag!

Af forskellige årsager måtte jeg sælge bilen til en brugtvognsforhandler på stedet. Blandt andet fordi en lejebil ville have været meget dyr i længden, hvis jeg skulle have været ud at sælge noget tidligere i processen. Og jeg havde ikke lyst til at lave et privat-salg, da jeg så kunne stå langt ude på landet, alene hjemme med 2 små trunter og så blive opsøgt af tilfældige mennesker (mænd), der ville bede om at få udleveret nøglerne til prøvetur?det var lige hyggeligt nok, syntes jeg.

Men nu er bilen væk. Water under the bridge. Træk vejret ned i maven, Mummy.

foto 1

Efter skole hænger vi ud på soveværelset med snacks og iPad. I resterne af det, der engang var en dejlig seng.

foto 2-1

Om lidt må vi gå ud at spise. Køkkenet er fyldt til bristepunktet af kasser, så hjemmekokkerering er en umulighed.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at orkestrere en flytning