Én gang til for Arveprins Knud

Ligesom Pippi i Villa Ville-Kulla – ikke, Mummy?

“Cille, du kan hjælpe mig her til formiddag med at pakke de bittesmå, aller-mindste-ste legetøjsting ned i plasticposer og så ned flyttekasser, så de kan komme med i containeren og ikke getter lost in the move”.

“Du må også udvælge nogle stykker legetøj, som du kan komme i kufferten, så du har noget at lege med i lejligheden i Dubai, mens vi leder efter det nye hus, og venter på at containeren kommer med resten af vores ting”.

foto 3-1

Nogenlunde sådan lyder min indgangsreplik til dagens pakke-proces.

Og Cille tager imod opfordringen med begejstring. I det hele taget elsker hun at hjælpe til. Jeg bruger vendingen “hjælpe mig” meget bevidst, fordi Cille føler sig vigtig og stor, hver gang hun kan hjælpe sin Mor.

Det er en teknik, jeg som højgravid førstegangs-mummy opsnappede i min Mor’s 70’er-bibel “De kære børn” af Anna Wahlgren. Forfatteren (Mor til 9 og mildest talt uortodoks flipper-feminist) siger noget i retning af, at børn elsker at føle sig som værdifulde medlemmer af ‘flokken’. Og derfor skal de indlemmes i de opgaver, der er nødvendige for familiens ve og vel. Opvask, rengøring, støvsugning – og i dette tilfælde – pakning af flyttekasser. Og den virker, hjælp-mig-teknikken. Hver gang. Og jeg slipper helt for dårlig samvittighed over at pigerne skal bruge en hel lørdag på flytte-halløj – for det er nu engang nødvendigt for familiens ‘overlevelse’, he he.

Cille og Mille er i øvrigt vilde med de små lastbiler, som Crown Relocations har foræret os for at opmuntre og engagere børnene i flytteprocessen.

foto 1foto 2foto 3

Bilerne bliver hurtigt fyldt med bittesmå tøse-dimser (Lego Friends, Sylvanian Families, Littlest Pet Shop, plasticmønter til kasseapparat, drømmefanger, sten, kogler og strandskaller).

foto 1-1

Fuldstændig tilfældigt, men meget entusiastisk pakket – og jeg skal virkelig hanke op i mig selv for ikke at sortere og rette til i kasserne. Men: Det er jo netop Cille, der skal have lov at pakke sine ting – og ikke mig.

Cille udvælger også nøje de ting, som skal med i kufferten. Hun er godt klar over, at der ikke er plads til de helt store stykker legetøj.

Jeg lader hende vælge og pakke præcist, som hun har lyst til det. Ingen forslag, rettelser eller ændringer. Og det hele forløber i harmoni og fællesskab. Næsten bedre, end jeg havde turdet drømme om.

foto 2-1

Og imens jeg tager Milles Bobles-hule ned, så jeg fortæller hende, at jeg synes, at det føles mærkeligt, at vi skal flytte fra det her hus. Her, hvor Mille er kommet til vores familie, og hvor Cille er blevet til skolepige. Men at jeg samtidig glæder mig meget til at vi skal ned til Far i næste uge. Og til at vi skal bo i et nyt hus og leve i et nyt land.

Cille ser på mig og siger: “Jeg glæder mig også, Mummy. Det er ligesom der, hvor Pippi flytter ind i Villa Villekulla – ikke Mummy?”

Villa Villekulla i Astrid Lindgrens Verden, Visby, Sverige

Villa Villekulla i Astrid Lindgrens Verden (Sverige)

Da jeg senere forklarer pigerne, at der kommer en ejendomsmægler på besøg med nogle mennesker, som måske skal bo i huset efter os, fortsætter Pippi-referencen. “Mummy, jeg tror da også, at der boede nogen i Villa Villekulla, før Pippi flytter ind. For der bor altid nogle people in lovely houses”.

Og dét må jeg give hende ret i – der vil helt sikkert altid være mennesker, som har lyst til at bo i så dejlige huse som Westbank og Villa Villekulla.

Nu sidder jeg så og skumler over ejendomsmæglere, som glemmer at melde afbud og spilder min tid respektløst. Grrrrrr?.måske vil en kop te hjælpe?

foto 4

Under alle omstændigheder har jeg i meget faste vendinger forklaret mæglerne, at de ikke skal komme forbi i næste uge – og at de for fremtiden kan kontakte Damco, når der skal være fremvisninger. Det skal de nok få megen ‘morskab’ ud af. Men det er heldigvis ikke mit problem – for om 7 dage sidder vi i et fly med retning mod Dubai.

Efter nedpakning af legetøj og afvaskning af klapvogne, slapper min virkelighedens Pippi nu af i sofaen med TV, mens Lille My sover sin middagslur.

foto 5

Om lidt skal vi i svømmehallen – til Cille’s eneundervisning, leg, plask og pjat. Der skal brændes krudt af og vi trænger til at more os lidt. Absolut en velkommen overspringshandling midt i flytteriet.

God weekend til jer alle!

   

2 kommentarer

  • En meget insightful pige hende cille ❤️ God videre fornøjelse med pakning. Det er altid en mundfuld. Bliver dejligt at at daddy igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh, det bliver så godt at få en krammer af Daddy igen. Og han er i fuld sving med at finde et Villa Villekulla til os i Dubai. Muligvis uden hest på verandaen, men okay – mindre kan vel også gøre det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Én gang til for Arveprins Knud