Den vestjyske københavner

Næseblod og Tapas

Telefonen ringer her til formiddag.

beocom6000

Jeg sukker dybt og forbereder mig mentalt på endnu en ejendomsmægler-sekretærs utålmodige stemme i røret. Hvornår mon næste fremvisning skal være? Det er mildest talt pisse-irriterende med alle de mennesker, der skal se huset.

Bevares, jeg forstår da så udmærket, at huset skal udlejes igen (eller sælges), men det er en Sisyfos-opgave at holde huset skinnende-til-perfektion konstant med to tumlinger, der drøner rundt med snacks-skåle og nassede fingre.

Jamen, så lad dog vær’ med at holde huset til dén standard. Du kan da være ligeglad, tænker du måske?

Problemet er bare, at jeg er (mere end normalt) forfængeligt anlagt. Og så er det lige pludselig ikke lige meget. Der er fremmede mennesker, som vader rundt og glor ind i mit hjem. Og så er det mig ganske umuligt at have krummer under spisebordet, fedtede børnefingre på tv’et eller uredt seng. Perfektionisten og masochisten i én og samme person.

Telefonen ringer insisterende. Så jeg svarer den.

“Hello Mrs. Kaalund, it’s Mrs. Whitman here from the school office”.

Så var det for én gangs skyld ikke ejendomsmægler-relateret, konstaterer jeg – hvorefter hjertet hopper op i min hals – for de ringer vel ikke for morskabs skyld fra skolen?

“Cecilie was out gumboot dancing with her class during PE and she suddenly had a nose bleed. She is quite distressed and upset about it. It appears that she has never had a nose bleed before. Would you happen to be close by, so you could come and see to her? She needs a kiss and a cuddle”.

nosebleed

Mille og jeg styrtløber til skolen, som ligger 150 meter nede ad vejen. Vi bliver mødt af en fortvivlet, bitte-lille Skolepige – med skuldrene trukket op om ørerne og rødsprængte øjne af at græde. Hun er nået til hulke-stadiet og der er stadig lidt blod i det ene næsebor, som hun tørrer febrilsk med et krøllet lommetørklæde.

Jeg sætter mig på gulvet og krammer og kysser livet ud af Cille. Hun klatrer helt ind til mig, ryster og hulker uden ord.

Det er svært at blive klog på om det er næseblodet, der gjorde hende forskrækket. Eller om det er det efterfølgende stå-hej og den velmenende opmærksomhed, som hun har haft svært ved at tackle. Måske begge dele?

Men hvor er det dog dejligt at bo lige ved siden af skolen. Og det er rart, at skolen bekymrer sig så meget om den enkelte elevs ve og vel, at jeg bliver kontaktet og kan hjælpe den lille-store Skolepige, når hun er i knibe.

“Vil du med hjem, Cille? Du bestemmer selv”. Jeg hvisker hende i øret og nusser hende i nakken.

Cille ser på mig og ryster bestemt på hovedet. Hun får et kram mere og så går hun ind i klassen for at skifte fra gymnastiktøj til skoleuniform sammen med de andre.

Jeg er lettet over hendes stædighed og vedholdenhed. Hun er helt okay – og det er langt bedre, at hun fortsætter med skolearbejdet, end at hun kommer med hjem og dermed ophøjer næseblodsepisoden til noget større, end det reelt er.

Jeg får stukket den blod-plettede t-shirt i hånden af hendes lærer og vinker glad farvel til den lille-store Skolepige, som allerede små-smiler til sine kammerater.

foto 3

På vejen hjem tænker jeg på hvor lille, Cille stadig er. Og på hvor let balancen forrykkes i den alder.

Det giver mig en klump i halsen og en knude i maven at tænke på, at vi snart flytter hende til en ny skole i Dubai, hvor hun skal starte helt forfra med at knytte venskaber, med at forstå skolens regelsæt og lære helt nye lærere at kende.

Jeg håber inderligt, at der ikke bliver for mange skoleskift i de kommende år. For selvom hun er sej, åben og tillidsfuld, så skal vi stadig passe rigtig godt på hende.

Bortset fra næseblods-episoden har vi haft en fantastisk formiddag, Mille og jeg.

Hun er min super-shopper-café-partner-in-crime og vi hygger os vældigt med at handle i Waitrose, efterfulgt af capuccino, smoothie og croissant i caféen.

foto 1

foto 2

Vi har købt ind til tapas i aften, hvor jeg skal holde “afskeds-hygge” med en flok veninder.

De lægger deres børn i seng ved 19-tiden og overlader babyalarmerne til deres mænd, så vi kan hygge og snakke hele aftenen. Det glæder jeg mig til. Forberedelserne er i fuld gang.

foto 4

12 kommentarer

  • Åhh ja næseblod – jeg havde det for første gang for et år siden og blev nok næsten lige så forskrækket som Cille – det kom af ingenting 🙂
    Men jo du gør det godt søde Tine.
    Lækkert med Tapas pige ting. Om 1½ uge rejer vi til Barcelona (første gang jeg skal til Spanien) og tror vi kommer til at leve af Tapas 🙂 ELSKER Tapas – og så endda ægte spansk 🙂
    Er dog spændt på hvor gode de er til engelsk for jeg kan ikke ét ord på spansk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ih, hvor dejligt med en tur til Barcelona, Camilla. Der har vi også været for mange år siden efterhånden. Langt de fleste restauranter og barer har oversat deres menukort og tapaskort til engelsk, så der er hjælp at hente. Men selvfølgelig smager de oftest allerbedst i små smøger, hvor der er sat plasticborde ud og hvor der ikke nødvendigvis er menukort, men snarere en tavle med dagens udbud af tapas fra mamas køkken 🙂
      Men så er der jo altid google translate!
      Rigtig god tur.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja glæder mig også helt vildt. 🙂
      Ja google translate – data er bare så pokkers dyrt 🙂 4,19 kr pr mb – så må håbe de har wifi mange steder – tror dog at jeg tager en minipalør med også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror at du hurtigt finder “takten” med det spanske, når det kun drejer sig om at kigge på lidt forskellige navneord hist og pist på menukort osv. Pludselig opdager du, at du kan huske ord fra sidste gang, du slog op i parløren og vupti – så har du måske endda et helt lille ordforråd. Rigtig god tur. Det er en skøn by – fyldt af historie, kultur, liv og glade dage.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg gik og troede at ALLE har prøvet at have næseblod – men min søster melder at hun aldrig har prøvet det – og du melder at det er sket som voksen. Imponerende. Men hun har taget det helt cool og slået sig til tåls med at det muligvis kan ske igen og at ingen ved hvornår. Jeg ville ikke lyve for at berolige hende, så hun ved at det er en af den slags småting, der kan komme igen 🙂
      Spanierne er jo ikke generelt gode til engelsk a la skandinavere – men mange unge vil rigtig gerne prøve på engelsk. Og Barcelona er jo en meget turistet by, så der vil være masser af hjælp at hente. Faktisk har jeg haft rigtig svært ved at få “indfødte barcelonesere” til at tale spansk med mig, når de hører mig tale flydende spansk. Så slår de (ret provokerende) over i katalansk for lige at “pointere at det er hovedsproget for dem”!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • He he – lidt ligesom mig der troede at alle have haft vokseværk 🙂
      Jeg har lånt en rejsepalør så nu må vi se.
      Jeg ville rigtig gerne lære italiensk – men jeg har det lille “handikap” at jeg ikke kan rulle med tungen (tro mig – har prøvet at lære det 🙂 ) – derfor har jeg svært ved at udtale mange af de italiensk ord – gælder nok det samme for spansk – men nu må vi se 🙂
      Er katalansk meget anderledes end spansk?
      Tænker rigsdansk kontra en af vores dialekter eller?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katalansk er et reelt, separat sprog. Så nej – det forstår man ikke lige på en formiddag med en parlør i hånden 😀
      Og apropos det med at “rulle med tungen”, så havde jeg engang en sød lektor på uni, som meget bestemt sagde, at INGEN er født med en tunge, der ikke kan rulle. Det er bare lige at knække koden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • ok 🙂 Vildt der er så meget forskel 🙂
      Nej det kan godt være der ikke er nogle der er født med en tunge der ikke kan rulle – jeg er nok bare en af de meget svære eksempler – startede engang på et italiensk kursus – men bestod ikke for kunne nærmest ikke sige noget 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane Kvist Poulsen

    Du er en fanTAStisk mor! Og hvor dejligt, ja, at være blot 150 m væk i nødstilfælde som det her.

    Rigtig god tapas-girlsnightonly-gidCogMsovertungtheleaftenen aften!

    KH Jane

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for komplimentet. Jeg forsøger. Nogle dage går det bedre end andre, men mon ikke det er enhver Mors lod?
      Og så glæder jeg mig til tapas-girls-night-only, kan du tro!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Et extra kram til Cillemusen fra farmor…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Farmor,
      Cille svarer på din besked: Hej Farmor, I love you a hundred and thirty. Og dét er meget, bare så du ved det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den vestjyske københavner