Forårsfornemmelser

Hvilken fantastisk weekend i spirende, lysegrønne udkants-England!

Fredag efter skole leger pigerne hele eftermiddagen i haven. Martin har rengjort og pakket alle havemøbler, legehus osv. ned, før han rejste, så det føles lidt tomt derude.

Men en vandkande, nogle kridtstumper, et par bolde og en bilgarage indefra er mere end nok til at pigerne er underholdt.

Bagefter skyper Mille med Farmanden. Hun krammer ham heftigt og pludrer ivrigt til både ham og fjernsynet.

Det er åbenlyst at lillepigen savner ham, for hun spørger efter ham flere gange om dagen og leder efter ham om morgenen.

Nu er det jo 10 dage siden, at Farmanden rejste til de varme lande. Og Skype fungerer ganske udmærket for pigerne.

De kan ind i mellem diskutere hvem der ses tydeligst på kamerabilledet, men i de fleste ombæringer skiftes de pænt til at tale med ham.

Andre gange sidder han med ved spisebordet. Så smasker pigerne og ser klip på YouTube, mens han og jeg forsøger at forkorte den fysiske distance ved at berette lidt fra hverdagslivet i Dubai og i England.

Lørdag morgen holder vi tea party – med ost. Og Cille er til børnefødselsdag i et soft play.

Imens henter Mille og jeg den elskede Moster-Søster, som kommer over for at nusse om og med os i weekenden – og for at sige et sidste farvel til England og alle de dejlige minder, vi har her sammen.

Cille savner kusine Jo og forstår ikke helt, hvorfor hun ikke er med denne gang. Så hun tegner en fin havfrue til hende og sender tegningen med hjem i kufferten.

Lørdag aften søsterhygger vi for det, der nærmest er første gang i 4-5 år! Ellers er der altid andre til stede – rollinger, mænd og familiemedlemmer.

Ikke, at der er noget galt i dét, men vi er vist enige om, at der ikke behøver at gå 4 år igen, før vi sidder overfor hinanden og taler civiliseret om alting og ingenting i mange timer.

Og det er samtidig en smule skræmmende at tænke på, at vi har været – og er – så opslugte af at være mødre og mostre, at vi næsten helt glemmer at være søstre.

Vi er på stranden om søndagen i Felixstowe i det smukkeste, nærmest sommerlige vejr. Til picnic, tangfiskeri og kast med sten.

Cille – den lille enspænder – kryber helt ind i sit sind og graver huller i sandet og bygger sandslotte. Hun går i vandkanten og taler med sig selv og finder smukke sten.

Jeg elsker at observere hende, når hun fredfyldt lever i sin helt egen verden.

Men det bliver jo alt for hurtigt mandag.

Tid til skole.

Tid til Moster-Søsters returbillet.

Vi følger Skolepigen afsted og spiser så langtrukken morgenmad i fitnesscentrets café, før vi kører til Stansted.

Og nu sidder jeg så med et hjerte, der svømmer over af Moster-Søster-(af)savn. Men på den gode måde. Fordi mere vil have mere. Fordi vi altid kunne tilbringe endnu en dag sammen.

Gad vide om vi ses næste gang i Danmark eller i Dubai?

Tak, fordi du kom forbi, min dejligste lillesøster.

Vi ses forhåbentlig snart igen. Og næste gang vil jeg også have lov at være Mosteren!