Dokumentations-helvedet

Kl. er 23-nul-dut.

Vi har siddet i et par timer nu med en stak forsikringspapirer, der omhandler den forestående flytning af vores jordiske gods.

Der er sådan cirka 1.000 muligheder. Skrevet i herligt forsikringssprog – tak for det.

Vil vi forsikres imod fuldstændigt tab af vores indbo – altså hvis containeren glider overbord i høj sø – og hvor sandsynligt er dét lige?

Vil vi tegne specialforsikring på mug og skimmel i tekstiler og møbler?

Og hvad med ekstra forsikring på indre skader i vores elektriske apparater – for det er kun ydre skader, der dækkes af den almene forsikringssum?

Kan vi også venligst lave en liste over de genstande, der er mere end 10.000 kr. værd stykket? Hvad koster disse ting i butikkerne idag, hvis de skal generhverves?

Giver det mening at tegne en forsikring for selve transportomkostningerne i tilfælde af force majeure?

Jeg bliver fandeme så træt. Grund-træt, forstås.

Denne her flytning skal muligvis fejres med min første omgang Botox i Dubai. For jeg har ihvertfald ikke fået færre rynker inden for de sidste par måneder…

Og så har jeg lige en opgave med at indsamle al dokumentation til det forestående salg af bilen. Der skal fuldmagt til fra Martin’s side, kopi af pas og kørekort, bekræftelse fra banken på at vi ikke skylder noget i Cooper’en, service-journaler, de årlige synsattester fra 2009, det officielle ejerbrev og fortsæt selv.

Bare jeg ikke misser en detalje, for så står jeg sgu’ et dumt sted, når jeg skal sælge bilen og Martin (som retmæssig ejer) forlængst er udrejst af landet!

Jeg bliver fandeme så træt. Grund-træt, forstås.

Der ligger også rundt regnet 10 dokumenter fra Cille’s nye skole i Dubai. Dem bedes jeg udfylde og returnere hurtigst muligt.

Der skal laves en komplet liste over Cille’s vaccinationer med de præcise datoer og de præcise doser – som naturligvis er helt anderledes sammensat end det, der foreslås i formularen. Jeg kan overhovedet ikke afkode de forskellige sygeplejerskers sludrede, gnidrede håndskrift fra år 2009 og fremefter. Og det gælder ikke at fremsende kopi af vaccinationskortet – det har jeg forsøgt mig med.

Må skolens in-house lægekontor behandle Cille medicinsk i behovstilfælde? Vil jeg helst have at hun får paracetamol eller ibuprofen så? Må hun få fucidin eller lidocain på myggestik eller skal de gå ubehandlede hen? Er jeg 100% sikker på at hun ikke kommer til at tisse i bukserne – og kan jeg bekræfte det med en underskrift?

Og så er der papirerne, som Cille selv skal underskrive: Om hendes adfærd på internettet, hendes ansvar i forhold til lektier, og hendes forståelse og respekt over for andres kultur og religion. Barnet er 4 år gammelt. Hun kan klare sig på en iPad, men hvad ved hun egentlig om the world wide web?

Jeg bliver fandeme så træt. Grund-træt, forstås.

Og blandt petitesserne i papirbunken, finder vi en fin lille stavefejl i Mille’s navn på flybilletten. Nok ikke så god en idé.

Og vores bank er begyndt at opkræve et mystisk gebyr, når vi sender penge til Dubai, selvom vi har bedt dem om at overføre i lokal valuta. Det kan skolernes registreringskontorer ikke acceptere – og er vi så overhovedet registreret på deres ventelister?

Og det er mig en gåde, hvordan jeg i himlens navn får afmeldt diverse klubber og pointsamlings-systemer i supermarkedskæderne. De sender mig kontinuerligt mails og breve, selvom jeg har bedt om at blive udmeldt. Og det kan så ligge og fylde postkassen i måneder efter vores afrejse, hvis jeg da ikke er så heldig at kuverterne bliver omadresseret hele vejen til Dubai på min bekostning. Suk.

Jeg bliver fandeme så træt. Grund-træt, forstås.

Men midt i dokumentationshelvedet, så er der heldigvis vinterferie!

Og vi 3 piger hygger os helt vildt. Med leg, fjol og svømmehal.

Pigerne åbnede endda deres små flodhestegab for tandlægen i eftermiddags. Og fik nye, lyserøde tandbørster som belønning.

Okay – indrømmet – Mille skreg helt vildt, men det var faktisk ret smart, for tandlægen havde dermed fuldt overblik over det lille sutte-formede-tandsæt.

Som det fremgår af dagens billeder, blev der også indkøbt nyt svømme-gear.

Til Cille’s store glæde.

Og det til trods for, at hun lagde ud med at proklamere, at “Jeg need’er ikke swim goggles for jeg kan ikke swimme under water, Mummy”!

PS. Hun gik med dykkerbrillerne på hele eftermiddagen. I supermarkedet. Og herhjemme. Hun insisterede på at tage aftenbad i badekarret for at indvie den nye badedragt og selvsamme briller.

Heldigvis nåede vi ikke dertil, hvor hun ville sove med dykkerbrillerne på…

Godnat her fra papirbunkerne.