Om klokken, der slår hårdt

Koppe-dage – 2. runde

Yes! Så er de her!

foto 4

Skoldkopperne er langt om længe brudt igennem hos Lille My. Eller “Miss Poxy-Cat”, som jeg ynder at kalde den søde, chickenpox-inficerede tumling.

Hun er en smule mere rolig end normalt (!), men tager ellers ikke notits af knopperne, som formerer sig med lynets hast.

Fra jeg lægger hende til en eftermiddagslur og til hun står op, virker det vitterligt som om der er kommet flere knopper til. Nogle er begyndt at briste. Det er skrækkeligt at se hvordan den fine ferskenhud bliver rødmosset og bumset.

Men vi skal ikke klage. Cille har haft omkring 150-200 skoldkopper og hun har været enormt flink til ikke at klø. Mille har vel omkring 40-50 skoldkopper, så der er muligvis tale om en så “mild omgang”, at hun kan få det én gang til senere hen?oh, well…

“The mother of all skoldkoppers” sidder i lændeområdet, nøjagtig som den gjorde hos Cille.

foto 5

Men begge pigerne er i relativt fint humør i deres koppeforløb – og de sover begge om natten, hvilket jeg har hørt kan være en prøvelse.

Jeg er så heldig, at mange af mine veninder og deres børn har haft (eller er interesserede i at få) skoldkopper, så vores hverdag er ikke helt lukket ned.

Vores ugentlige “Waitrose Wednesday” blev dog afholdt hjemme hos min veninde idag, da jeg ikke havde lyst til at medbringe den storblomstrende tumling til en café, hvor folk med rette kunne løfte deres øjenbryn og ønske os hen, hvor peberet gror. Men legedates hjemme er faktisk også hyggeligere end ude.

foto 1-1

 

2 kommentarer

  • Sussie

    Det lader til, at lille My tager det helt fint. Lad os håbe hun bliver ved med det—-god bedring og knus til hende!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, Farmor – hun tager det i stiv arm, synes jeg! Her til frokost ville hun gerne have lidt Panodil, men jeg skal ikke klage over pigerne i denne her lange omgang kopper. De klarer det flot og er seje. Mille klør ikke og har fortsat kun omkring 50 knopper. Knus til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om klokken, der slår hårdt