Hvem elsker du mest, Mor?

Om klokken, der slår hårdt

Mandag morgen kommer altid som en overraskelse.

why-monday-is-so-far-from-friday-and-friday-is-so-close-to-monday

Cille vågner og lægger sin lille, sengelune arm omkring min ryg, mens hendes små marcipanstænger sparker søvnen af sig og hendes mund gaber af led.

Er det morgen allerede? Kan vi ikke sove bare en halv time mere, før virkeligheden banker på?

Mandage er aldrig rigtig fantastiske i min bog. Der er for mange af dem og de er ikke velkomne så ofte, som de trænger sig på.

keep-calm-monday

Cille er morgengnaven og skælder ud. Hun tager ikke rigtig til takke med sine evindelige havregryn med drys af Coco-Pops, så jeg rækker ned efter nødløsningen i skuffen.

Pigerne kan altid liiiige spise en fransk bagatel “med mør på”, som Cille plejede at sige til Farmor i en lokkende tone, da vi boede i Danmark.

050853cc

Bagatellerne er en Farmor-vane. Som vi ikke fralægger os, da den sikrer et jævnt lag sul på børn i voksealderen – og så knaser de så herligt.

52496011_HMen hvad tænkte jeg dog på?

Tårerne løber ned ad Cilles kinder efter et øjebliks nærkontakt med et styks bagatel. Det er ikke bare en bagatel i overført betydning, det her – det gør forbandet ondt i den stakkels, blånende fortand. Lille Harald Blåtand. Fyldt af blod og ved at dø.

Vi får samlet krummer op og tørret tårer væk. En yoghurt-bestikkelse i stedet, forsigtig-blid tandbørstning – og vupti! så er vi ude af døren med løbehjul, klapvogn og vanter.

Cille har en klassekammerat, der er ligeså nyfigen, stædig og fantasifuld som hun selv. De to kan hurtigt finde på ballade – både af den charmerende og den knapt-så-charmerende art. De skændes og leger og skændes og leger.

Her til morgen er de to banditter dog uskyldigheden selv, da de høfligt anmoder gårdvagten om at få lov til at ringe ind med messingklokken. De to trunter står stolte foran kammeraterne i skolegården kl. 8:55.

Klokken svinger ivrigt mellen 4 små sammenflettede børnehænder. Pigerne ler og bliver overmodige. Messingklokken kommer på slingrekurs og de modtager begge et uvenligt stempel lige i panden. Bang! Klokken slår hårdt!

Og anden runde af tårer, gråd og tænders gnidsel strømmer imod mig. Skolelederen lægger sin trøstende hånd omkring Cilles skulder, mens jeg omfavner den lille ulykkesfugl og forsøger at kramme livet ud af hende. Mit moderhjerte småbrister og jeg har ikke et sekund lyst til at lade hende gå.

Det er ikke ligefrem held, der forfølger min lille-store Skolepige for tiden.

Men ligeså dum og umulig en mandag morgen kan være, ligeså herlig kan en mandag eftermiddag tilsyneladende blive.

Cille tager et uventet mentalt kvantespring i svømmetimen. Pludselig svømmer Forsigtig-Per et par meter bryst alene (uden nogen former for opdrifts-hjælp); hun svømmer lidt ryg uden at læreren holder ved hende i et øjeblik – og det samme gør sig gældende under flydeøvelserne.

Uhelds-Trunten slutter af med at springe i fra kanten i et dybt dyk. Da hun kommer op, er hun ét stort smil.

Moderhjertet småbrister for anden gang i dag.

Denne gang af stolthed over den fortrolighed, som Cille er ved at opbygge med klorvand i en svømmepøl.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem elsker du mest, Mor?