Skoldkopper og fortabte blomkålshoveder

Koppe-dage

“Mummy, I think I am not allowed to go to any parties, when I have these skoldkoppers”.

Cille sidder eftertænksomt ved morgenbordet og ærgrer sig over at være i karantæne herhjemme. Nul skole. Nul svømning. Og så kommer konklusionen, at der nok også er nul fester, sålænge hun er skoldkopperamt. Festabens værst-tænkelige scenarie.

Og morgenen starter med regn. Som lægger sig oven i den portion hjemve og skoldkoppe-tristesse, der trykker stemningen lidt her efter juleferien.

Der er ikke andet at gøre end at fylde søster-savne-koppen med kaffe og tage en dyb indånding.

Søstersavn i en kop

Den kreative ånd kommer som altid over Cille i det øjeblik, hun begynder at kede sig – og hun fylder formiddagen med sine “arts and crafts”. Mille suger til sig som en lille Svampe-Bob med store øjne. Alt hvad Cille gør, bliver kopieret efter bedste evne.

Her er der gang i vandfarverne:

Storesøster klipper papirklip, som kombineres med vandfarver og dertil et glimmer-billede. Hvad var livet egentlig uden glimmer?

I takt med at Mummi-kaffekoppen tømmes, stiger humøret og regndråberne på ruderne bliver færre.

foto 1-1

Så finder vi vinterfrakker, gummistøvler og huer frem. Måske vil en lille tur på stranden i Felixstowe gøre godt?

Vi trodser vinterblæsten og småregnen.

Jeg elsker Felixstowe. Der er råt, fattigt, trist, gråt, blæsende, simpelt som Esbjerg i England. Ingen facade-show. What you see, is what you get.

Blinkende lygter, candy floss, fish & chips og spilleautomater om sommeren. Blæst, rusk, regn og lukkede butikker om vinteren.

Og jeg bliver altid glad i låget af en tur til stranden – uanset årstiden. Selvom det er Nordsøen og det endda “fra den forkerte side”, så blæses hovedet igennem og det giver fornyet energi, præcist som en gåtur ved Vesterhavet gør.

Cille løber på sit løbehjul og Mille vandrer efter hende. De står i vandkanten og kaster sten i det buldrende, iskolde havvand. Ser på fodaftryk efter en havmåge.

foto 3-4

Senere trykker de næserne flade mod vinduet ind til det lille soft play i byens aktivitetscenter. “Der kan vi jo ikke komme ind og lege, sålænge du har skoldkopper og kan smitte de andre, Cille”.

Jeg får så ondt af hende. Hun står der med kløe over hele kroppen og røde, bristede knopper i det lille måneansigt. En bitte paria. Der bare gerne vil lege med de andre.

Nærmest som ‘held i uheld’ nåede vi ikke at pakke alle julegaverne ud i juledagene. Det gør vi noget ved nu. Der blev bygget LEGO Friends bageri, mens Mille sov middagslur.

foto

Og før Far kommer hjem, kan vi lige nå at hoppe i sengene og spille tennis.

Hav en dejlig aften.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skoldkopper og fortabte blomkålshoveder