Stopmæt og topglad – forsinkede julerier

Her i Tisvilde-idyllen vandrer vi rundt i nattøj til langt op ad dagen. Der er gået komplet julefred og ro i familien.

I morges lavede Cille sig selv om til en rumraket med en lang hale af ild hængende ud af pyjamasbukserne. Hun fór rundt og råbte “5,4,3,2,1 blast off”!

Og Milles ihærdige forsøg på at følge efter sin storesøster resulterede i et sammenstød af de helt store med et skarpt hjørne.

Billedkvaliteten er mildest talt elendig, fordi jeg rystede sådan på hænderne af fortvivlelse.

Måske var jeg i virkeligheden lige dele chokeret og fascineret af den store blodansamling, som tumlingen fik få sekunder efter at have hilst på væggen.

Se, den lille stakkel!

Børnekroppe har dog en imponerende evne til at komme sig hurtigt. Naturligvis er der stadig et mærke i panden, men hævelsen falder fint.

Forleden kom Farmor, Farfar, Faster, Onkel, Meme og Hundepigerne forbi med kasser fulde af julefrokost-rester. Det var en hyggelig eftermiddag med solid overspisning og herligt krea-værksted, foranlediget af Fasters gode fornemmelse for Cilles evner og interesser.

Efterhånden føler jeg mig stopmæt af al den gode julemad. Jeg forestiller mig at det er meget lig den fornemmelse, som de der franske foie gras-ænder konstant render rundt med?

Den får heller ikke for lidt. Vi spiser marcipan i rå mængder, sovs og frikadeller, chips og chokofanter. Vi skal da nyde og mærke, at vi er retur i Moder-landet, ikke?

Og Cille og Mille skal lige vænne sig til en dansk frokost igen. Cille lægger den lyserøde kødpølse ovenpå maden med makrel i tomat. Mille piller skindet af de bayerske pølser og finder rugkernerne i brødet med sine små, stive pegefingre.

Sikke uvant det danske frokostbord er blevet for pigerne. Det går pludselig op for mig.

Vi har også været hjemme hos Faster, Onkel, Oli og Meme – til bag(h)jul med Farfar, som vi ser alt for sjældent.

Mille legede med kattekillingen og hjalp Farfar med at bygge sin julegave – et parkeringshus.

Og Cille dekorerede småkager sammen med Meme. Der hang guirlander af sukkerglasur over hele køkkenbordet.

Da seancen var overstået, gik pigerne over til at dekorere ansigt og negle på Meme’s pigeværelse, der er fyldt til randen af den slags tøsekrudt.

Jeg husker tydeligt, hvor spændende sådan et stor-pige-værelse er, når man selv er en bette grønært. Det er som at blive lukket ind i en eksotisk, fascinerende østrogenjungle af tingel-tangel og aldeles mystiske objekter, som man end ikke har fantasi til at forestille sig anvendelsen af.

Cille dukkede op i stuen med mascara på vipperne, blodrøde negle og en lipgloss-indsmurt mund, som klovnen Bobo ville have misundt hende. “Ser jeg ikke beautiful ud, Mummy”?

Jo, min Rødtop. Det vil du altid gøre i mine øjne. Altid.