Ih, du milde Tisvilde!

Kom an, 2014

2013 er et år, der nærmest er forsvundet for mig. Som når man en sommerdag på stranden lader bittesmå sandkorn glide skødesløst og ubemærket igennem fingrene. Sådan er dagene løbet ud i sandet for mig.

sand-through-fingers

På en eller anden måde har jeg været optaget, fraværende eller distraheret i min lille husmorboble – og jeg er lidt overrasket over at det i morgen virkelig er årets sidste dag.

Nuvel – en del bump på vejen og gok i nøden har der naturligvis også været.

Mit humørflag var absolut ikke hejst i starten af 2013, hvor jeg hulkende brød sammen over for Martin, fordi vores “livssituation var så uafklaret”.

Martins udstationeringskontrakt stod til at slutte 30. september og vi havde jo Cille, som (ihvertfald i teorien) skulle være ‘den store skolepige’ pr. 4. september. Vores huskontrakt ville udløbe samtidigt og for at gøre tingene endnu mere komplicerede, så afhang Cilles skole-optagelse af, at vi forblev på samme adresse, da skolen har så lange ventelister, at den kun optager de børn, som bor inden for postnummeret. Suk.

Indviklet? Ja, det følte jeg ihvertfald at det var dengang i starten af 2013.

Når jeg ser tilbage på min mentale nedsmeltning og den altopslugende grundfrustration, som jeg søbede rundt i, så kan jeg ikke lade være med at smile lidt ad mig selv. Jeg har en fantastisk evne til at forblive i mine følelsers vold uden synderlig trang til handling.

Det ville nu have været rart, hvis jeg havde været født med lidt stærkere logisk sans og udrettertrang. Som min bedste halvdel er det. Til gengæld har han jo så mig som modstykke, der kan føle og fornemme for to.

Jeg er kommet et langt stykke videre rent mentalt siden da. Heldigvis!

En stor tak skal lyde til de af mine Mummy-Friends, som har lyttet, været ærlige, delt egne erfaringer og problemer – og som har været villige til at hjælpe mig med at samle puslespilsbrikkerne op på bordet igen.

Kompleksiteten i denne her “udstationerings-livsstil” er ganske enkelt et grundvilkår, som man enten kan lære at leve med – eller også må man stoppe. Så simpelt kan det siges, synes jeg.

Martin blev rigtig vred og frustreret over min opgivenhed og manglende evne til at fortælle hvad jeg egentlig gerne ville med “det her liv”. Vi skændes stort set aldrig, men her fik vi set os glødende vrede på hinanden.

Efter et par dage i tænkeboks, havde jeg gjort mig følgende soleklart:

1. Jeg vil primært være MOR i de kommende år, mens pigerne er så små og har både brug for mig og lyst til at være sammen med mig. Der er INGEN opgave, der er vigtigere, bedre eller mere interessant for mig.

2. Jeg vil ikke spilde 2013 på at lede efter et eller andet job (interessant eller uinteressant), men i stedet nyde roen, friheden og alle mulighederne i det hjemmegående liv. Hvornår får jeg nogensinde den chance igen?

3. Jeg vil lære at leve FINT (ikke bare leve!) med en “uafklaret livssituation”. Jeg vil bruge denne her mulighed til at øve min mentale elasticitet, således at min indædte strukturfascisme og mit medfødte kontrolgen ikke længere skal have så stor indflydelse på mit og vores liv.

4. Jeg vil øve mig i at gå med livets og tingenes naturlige flow. Sådan noget svævende karma-fis hvor “det sker, når det er meningen, at det skal ske”. “De højere magter hjælper os alle på rette vej”. “Alt godt kommer til gode mennesker”. Fortsæt selv med flosklerne. Men det hjælper faktisk, hvis man tror på dem.

De ovenstående tankerækker har guidet mig lige siden. Når jeg er blevet i tvivl, usikker, urolig eller bare have været i nærheden af at give efter for min indre projektleder, så har jeg mindet mig selv om mine prioriteter for 2013.

Og måske netop derfor kommer det som en overraskelse at året er gået? Fordi jeg har lavet mig flyde mere med strømmen, været mere spontan i hverdagen og nægtet at lade mig selv gå i sort over den såkaldt “usikre fremtid”?

I juni kom den endegyldige forlængelses-kontrakt så på plads. Nu var vi sikret at Martins udstationering ville fortsætte – og med den kom huset og skolen også på plads indtil 31. maj 2014. Det var en stor lettelse og rart at vide, at vi kunne få hele livet til at fortsætte i England. For det var jo dét, vi havde allermest lyst til.

Og månederne gik – med masser af dejlige besøg fra venner og familie, mini-ferier, lege-dates, udflugter og ikke mindst den vigtige skolestart i september.

Nu banker den “uafklarede livssituation” så igen på døren. Goddag til anstrengt gensyn med vores trofaste (og lettere irriterende) ven, som har tænkt sig at file på vores nerver i de kommende måneder. Som i den grad vil motionere vores tålmodighed og udfordre vores kontrolgen.

Uanset hvordan vi vender og drejer tingene, så skal 2014 byde på nye udfordringer til Martin og til os alle sammen som familie. Om det bliver i England, i Danmark eller et helt tredje sted, det aner vi fortsat ikke.

Men bare kom an, 2014. I år vil jeg møde udfordringen om den “uafklarede livssituation” med oprejst pande.

Og forhåbentlig kan jeg mønstre det mod, den tålmodighed og den eftertænksomhed som påkræves, når vi engang står over for den store beslutning om næste kapitel i Familien Kaalunds Udlandseventyr. Måske bliver det til et Hjemlandseventyr, hvem ved?

Må 2014 blive et lykkebringende, interessant og udfordrende år for alle.

RIGTIG GODT NYTÅR!

Fireworks-011

6 kommentarer

  • Rigtig godt nytår, Tine! Det lyder som om det bliver et godt et for dig 🙂 Bliv ved med din fantastisk blog! Selvom vores livsituationer er lidt forskellige tænker jeg så tit når jeg læser dine indlæg: “Præcis! Sådan har jeg det også!” Godt at vide man ikke er alene med nogle følelser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rigtig godt Nytår, Maike! Og bliv du endelig også ved med din blog – det er så hyggeligt og lærerigt for sådan en mindre “bevandret” makeup-pige, som jeg 🙂
      Mange knus og må 2014 blive fantastisk for os alle!
      Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie150447

    Sender gode tanker og ønsker til jer alle 4 for det kommende år !!!! Knus fra farmor ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor er det dejligt at lære at kende dig på denne her måde Tine 🙂 du er jo ganske almindelig 🙂
    Det var du ikke for mig dengang vi boede på HCØ 🙂
    Rigtig godt nytår til Jer også. Kunne være fedt at komme over og besøge Jer i 2014 hvis I har lyst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rigtig godt nytår, Camilla!
      Og ja – jeg er da et helt almindeligt, dødeligt menneske med fejl, mangler og et par enkelte storartede sider – præcist ligesom alle andre 🙂
      Men måske udgav jeg mig for at være både ualmindelig og udødelig dengang på HCØ 🙂
      Knus og må 2014 bringe mange gode ting til os alle
      Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ih, du milde Tisvilde!