• ···
Immigrant-Kaalund med de haltende traditioner

Superheltinden, Den Globale Opvarmning og Gudstjenesten

I går var Skolepigen overhovedet ikke i hopla. Hun var mat og træt.

Jeg tror at vi alle har behov for juleferie. Nu.

Der havde været Christmas Party på skolen med masser af sjove aktiviteter og de havde spist party food (chips, pølsehorn og den slags) i hall’en.

Hun stod og ventede på os i skolegården. I sin fine festkjole og laksko – og hun skuttede sig i kulden med blåfrosne knæ, fordi hun ingen strømpebukser havde på. Det var der faktisk ingen af pigerne, der havde! Det havde været meget varmt under festlighederne, forklarede læreren mig, da jeg febrilsk hev strømpebukserne op om maven på den lille skolepige, før hun fik blærebetændelse, lungebetændelse eller SARS i knæene af kulden.

Englænderne har et noget andet forhold til temperaturer og passende påklædning end danskerne.

Her i december ser jeg stadig jævnligt piger, der ankommer til skolen i nederdel og knæstrømper. Enkelte drenge i shorts, men det er ved at være slut – trods alt. Og konceptet ‘vinterfrakke’ er lige så individuelt – det spænder stort set fra Canada Goose-typen til let fleecetrøje.

Skolen har gentagne gange måttet opfordre forældrene til at anskaffe børnene støvler, da de ellers ikke kan deltage i udendørsaktiviteter. Mange forældre ænser end ikke, at små laksko eventuelt kunne være for kolde og blive for våde af at rende rundt i græsset i december måned. Jeg griner lidt ved tanken om danske børns store ECCO-thermostøvler og flyverdragter, der vitterligt kan klare ALT.

Måske skal englænderne bare have en 10-20 år mere med den globale opvarmning, før de vejrer den iskolde morgenluft og begynder at iklæde poderne reelt vintertøj om vinteren? Så kunne de samtidig begynde at montere vinterdæk på deres biler og opfinde konceptet ‘glatbane’, som bilisterne kunne øve sig lidt på, før de bevæger sig ud på de rimede veje med 20 miles-sneglefart i timen?

Men tilbage til igår.

Da vi kom hjem havde vi legekammerater – og Cille endte i vores seng med en voldsom hoste og overvældende træthed kl. 19.

Lille My var til gengæld i et mægtigt hopla! Her har hun fundet storesøsters trusser i vasketøjskurven og ligner mest af alt en superheltinde.

foto 2

Da vi havde spillet bold og hun fik nattøj på, lurede hun hurtigt, at Martin sad og spiste chokolade. Hendes små kindposer blev spilet ud til dobbelt størrelse, og det var nogle lækre choko-kys, vi stjal, før hun også blev puttet i seng.

Det er dejligt, når der endelig er en alene-stund med den lille tasmanske djævel. De små øjeblikke er så sjældne, og vi nyder dem alle 3. Ser hun ikke stor-tilfreds ud?

foto 1

I morges stod vi op til et værre rod. Father Christmas havde tilsyneladende spist en skål morgenmad, før han tog afsted igen. Og han havde – venligt nok – dækket bord til os, men spildt en masse cheerios over det hele. Cille grinede og havde øjne så store som tekopper. Hun fejede op og syntes at Julemanden var en værre fræk én.

foto 3-2

Heldigvis var Cille klart i bedring her til morgen. Hun havde kun haft et voldsomt hosteanfald i nat, men ellers havde hun sovet fint i lidt over 12 timer.

Og hun var godt klar over, at der i dag ville være kirke-arrangement, filmfremvisning og Father Christmas i skolen, så hun fik et skud panodil at blive bedre på og vandrede troligt i skole.

Her har jeg taget en række fotos fra skolens “Carol Service” i den lokale folkekirke, St. Martin’s Church i Nacton.

Mille tegnede, vandrede hen til sin søsters stolerække og kiggede lidt til hende. Hun pegede på “Cia” og hoppede op og ned på mine lår, når der blev sunget og spillet. Det var meget hyggeligt og stemningsfuldt. Og skolebørnene var noget så søde, når de sang, spillede på instrumenter og læste højt fra Bibelen. Ikke et øje tørt hos de stolte forældre.

Desværre er Cille ikke i humør til at få taget fotos for tiden, så billederne viser en fræk lille trunte med skæv mund og skøre ansigtsudtryk. Forhåbentlig er det en fase. Som er ovre før alle juleferiens kodak-moments?(not!).

Heldigvis er hun mere end begejstret for at optræde for de voksne. Hun synger ivrigt med og laver fagterne. Det er skægt at se hvordan det falder hende helt naturligt at være på “scenen”. Det talent må hun naturligvis have fra sin Far.

Martin har sendt mig DMI’s vindprognose for Nordsøen i dag. Sikkert for at forberede mig på en gyngetur henover Nordsøens bølger fredag nat. Der kommer vindstød af orkanstyrke. Men måske vil det føles mindre slemt, når nu vinden “puffer færgen i ryggen” hele vejen hjem til Danmark?

Jeg kan ikke lige overskue en kvalmende opkast-tur, som varer 16 timer lige nu. Men det plejer aldrig at gå helt så galt, som vi forbereder os på.

image003

   

1 kommentar

  • Dejlig beretning – synes godt nok Cille ser meget ældre ud end Silke selvom der kun er 4 mdr mellem dem 🙂
    God tur hjem til DK. Og hvis du ikke når at blogge mere – så må I have en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Immigrant-Kaalund med de haltende traditioner