Gammelt venskab ruster aldrig

Man "share'r" da Father Christmas, ikke?

Så er december måned skudt igang!

Der er kalenderlys med et lille tuschmærke ud for den 20. december, hvor vi skal med færgen fra Harwich til Esbjerg. En 16-timers sørejse i Nordsøens flaskegrønne vinterbølger, som er blevet en tradition for vores familie, siden vi forlod Danmark.

foto 3

Cille og Mille har hver fået en chokolade-julekalender og på nogle af lågerne har jeg påklistret en lille engel, som indikerer, at Father Christmas kommer på besøg på de udvalgte dage.

foto 1-3

Jeg har givet Cille den (meget lidt) forkromede forklaring, at Father Christmas har forfærdeligt travlt i december – og at han skal nå ud til alle verdens børn. Så nogle dage er han andre steder i verden og kommer ikke lige forbi vores skorsten…

foto 3-2

Cille købte lynhurtigt min flabede forklaring på de begrænsede antal kalendergaver ved at konkludere, at man jo også skal “share” Father Christmas med de andre børn!

Oprindeligt var jeg faktisk igang med at købe kalendergaver til alle 24 dage, men så gik jeg død rent inspirationsmæssigt, da pigerne virkelig ikke mangler ret meget. Det endte med at jeg købte større, mere reelle gaver og fordeler dem jævnt henover dagene, i stedet for små dimser eller slik hver dag.

Og så fandt jeg på den fuldstændig fjollede forklaring, som Cilles børnelogik med det samme opsnappede og heldigvis stillede sig tilfreds med.

Cille er ret betænkelig ved at møde Julemanden i egen høje person, så når der skal tjekkes om han har været på besøg, så holder vi hinanden i hånden, mens vi lister ind i stuen og kigger under træet.

foto 1-4

I dag havde han været på besøg, mens Cille var i skole. Her poserer hun stolt og tilfreds i det tøj, som lå i dagens pakke. Skinny jeans og en fin bluse.

foto 1

Juletræet er et kæmpehit hos begge piger. Cille reorganiserer og ompynter hver eftermiddag. Mille står ved siden af hende med en uskyldsren mine, mens hendes små pilfingre går på rov i de kunstige grene efter et eller andet, der kan tages ned og nærstuderes oralt.

Jeg har lidt skyldfølelse over det billige kunstgreb, jeg har anvendt for at komme omkring denne her pakkeløsning.

Men på den anden side er det vel ikke ligefrem negativt at lære, at selv Julemandens opmærksomhed og ressourcer skal “share’s” med andre?

foto 2-1

6 kommentarer

  • Mette

    Hvor er det sødt at Cille er med på at share;-) Du kan sige til hende, at Johanne er rigtig glad for at hun share’r for så kommer julemanden også forbi vores hus! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var da en udemærket idé at gøre det på denne måde! Jeg rendte panisk rundt i byen for at finde 24 gaver jeg kunne stå inde for. Til sidst endte det med at jeg netop lavede halvdelen om til slik og en del til større ting fordi jeg simpelthen syntes de fleste af de der små dimser er overflodig crap (sorry) der fylder i lejligheden. Er sikker på pigerne sætter pris på det, Cille ser da ret tilfreds ud med hendes nye seje outfit. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja – idé og idé…det var mest en nødløsning, men jeg er ret glad for at Cille konkluderede at han skulle deles med resten af klodens børn! Der er ikke noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget, vel?
      Knus til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror også det er sidste år at jeg køber 24 gaver til silke for det blive tit ubrugelige småting.
    Silke pyntede vores juletræ i lørdags og det er også bare toppen at tage af og putte på igen eller hænge alle æblerne på den samme gren 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille fik en LEGO Friends-julekalender af Familien A, som netop har besøgt os. Den har hun rigtig meget glæde af. Hun kan selv bygge de små figurer, der dagligt ligger bag lågerne. Den kan jeg anbefale som en nem, anvendelig løsning. Tror faktisk at hun skal have sådan en af os til næste år, medmindre at andre begaver hende med den 🙂
      Det lyder hyggeligt at de begge pynter og ompynter deres respektive træer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gammelt venskab ruster aldrig