Langt ude i skoven

Vi er på vej. Lige om et par timer. Mini-ferie, here we come!

Familien tjekker ud af hjemmet i 4 dage og det kan kun gå for langsomt. Der er lagt neglelak på tæerne, der er pakket snacks og andre livsnødvendigheder.

Det er tiltrængt med en pause for Martin, der arbejder rigtig meget for tiden – og for den lille-store skolepige.

Her er et billede af den formular, som jeg måtte udfylde til skolen, der ikke har i sinde at “autorisere” eller godkende hendes fravær. Men det er bare ærgerligt – det er pt. en prioritet med lidt familietid.

Man kan næsten fornemme på billedet, hvor træt Cille er, når hun kommer hjem fra skole.

Og jeg holder meget af at forkæle hende med kakaomælk og nutella-madder om eftermiddagen. Det er dén slags øjeblikke med samvær, hygge (læs: søde sager) og afslapning, der gør, at det virkelig giver mening at være hjemmegående.

Men vi kom fra miniferien!

Langt ude i Elveden Forest, Suffolk, ligger der et “Center Parcs” feriecenter, der mest af alt er en sofistikeret, engelsk version af “Lalandia”. Indendørs trope-vandland, badmintonbaner, ballet og yoga, spa, børnevenlige restauranter og et par Starbucks caféer. Og der står vi-er-i-pagt-med-naturen skrevet ud over det hele.

http://www.centerparcs.co.uk/villages/elveden/index.jsp

For området er noget så eksotisk som bilfrit – et næsten utænkeligt koncept herovre.

Englænderne valfarter hertil i deres store Land Rovers og BMW’er med påsatte cykelholdere for at foretage sig noget så hæsblæsende interessant som at CYKLE omkring i den store skov med poderne.

Som dansker er det umuligt ikke at trække lidt på smilebåndet over scenariet. Men man skal altså ikke længere væk end en tur henover Nordsøen for at cyklen som dagligdags transportmiddel er et stort set ukendt fænomen.

Her er også tale om ét af den slags steder, hvor jeg ikke ville have ønsket at sætte så meget som storetåen, før jeg fik børn. Jeg ville have haft lettere himmelvendte øjne og kuldegysninger ved tanken om ‘familiehygge’ i så stor skala.

Indrømmet: Jeg var i et tidligere liv den type, der bad rejseagenten om at finde det mest familie-UVENLIGE resort, så jeg kunne slippe for vandrutschebaner ved siden af min liggestol og horder af skrigende unger i morgenmadsbuffetten, der ville have forstyrret mit kaffe-zen-øjeblik før dagens golfrunde…

Men tingene ser anderledes ud med mine Mummy-øjne, end de gjorde med mine Tine-øjne. Nu er der pludselig noget foruroligende betryggende ved at være i børnevenlige omgivelser, hvor der er sikkert, sjovt og rart for bittesmå mennesker.

Nu er nogle timers glad leg med pigerne i et vandland, en stor indisk takeaway og en flaske rødvin med Martin pludselig det mest tillokkende i verden.

Så det er dét, vi gør. Finder en hytte langt ude i skoven, trækker i badetøjet og lader klorvandet opløse os i de næste par døgn. Skolepigen skal danse ballet, vi skal spille badminton og sove eftermiddagslure. Jeg kan næsten ikke vente.

Rigtig god weekend til jer alle.