Let som en leg

Den mentale chill-pill, som jeg tog ovenpå en strid omgang Stasi-Mor, har haft stærkt positive, familiære bivirkninger.

Det er ikke kun mig, der er roligere, gladere og trækker vejret længere ned i maven. Chill-effekten smitter naturligvis også af på de to truntepiger.

Sådan er det jo med børn – de afspejler deres omgivelser og de følelser, som de opfanger og fornemmer.

I eftermiddags måtte jeg knibe mig selv i armen for at sikre mig, at det ikke var en drøm. Da vi havde spist en stak nutella-madder (hvor ser det politisk ukorrekt ud her sort på hvidt), gik pigerne igang med modellervoks. Og det gik op for mig, at de nærmest fra den ene dag til den anden er blevet i stand til at samarbejde om en aktivitet og tilmed dele med hinanden.

Cille gav Mille små klumper modellervoks og rullede dem ud for hende, så hun kunne forsøge sig med at stikke figurer ud og lave riller (eller bare smage lidt på det hele).

De gamle mønstre af parallel-leg og konstante diskussioner om hvem, der havde hvilket stykke legetøj først, var fordampet?for en stund, ihvertfald.

Da ulvetimen og forberedelserne til aftensmaden stod for døren, hørte jeg pludselig mig selv foreslå, at pigerne kunne gå oven på for at lege sammen på Cilles værelse.

Normalt ender den slags initiativer med at Cille råber af Mille, der er for lille til at forstå, at hun ødelægger de lege, som Cille bygger op. Men denne gang legede de – uden sammenstød, skrig og skrål.

Og jeg gik fredfyldt rundt og lavede mad. Det er svært at huske, hvornår jeg sidst har gjort det – uden Mille hængende i buksebenene, surmulende og med høj, krævende stemmeføring: “Mummy, bære Miya”.

Måske er Mille vokset mentalt i de seneste uger? I takt med den sproglige udvikling bliver det selvfølgelig lettere og lettere for hende at forstå Cille (og vi andre). Hun fyldte også 1 ½ år forleden.

Og måske er Cille begyndt at se mulighederne i konceptet ‘lillesøster’? Ihvertfald er hun ikke længere afvisende over for at inkludere hende i sine lege, og hun flår heller ikke legetøjet ud af hænderne på sin lillesøster i vrede og frustration.

De sluttede en dejlig dag af med ømhed og helt åbenlys søster-kærlighed.

Men det er ikke kun mere fredfyldt, når de to søstre er sammen om eftermiddagen. Lille My er ganske stille ved at udvikle sin fantasi, selvstændighed og evne til at lege alene.

Vi har altid fokuseret på at Cille skulle lære at lege alene og ikke konstant søge voksenkontakt. Det er lykkedes rigtig fint, når vi nu selv skal sige det.

Men Mille har jo aldrig haft den samme form for “alenehed”, som enebarnet har. Hun er vant til et fællesskab og en storesøster, der inspirerer og sætter rammerne for leg.

Men nu hvor hun er alene hjemme i løbet af dagen, er det en prioritet for mig, at hun også skal lære at lege selvstændigt. Så jeg tager et dameblad og sætter mig et sted på gulvet, mens hun går frem og tilbage med sine ting. Der sidder jeg så og lader som om jeg er voldsomt optaget af Svigermors efterladte nummer af Ude og Hjemme.

Hvor Cille altid lavede mad i sit lille køkken eller byggede med LEGO-klodser, så er Mille i fuld sving med at passe babyer. Moderligheden må være sprunget genetisk i mellem generationerne her. Hun ligner måske Farmor eller Mormor – jeg kan helt sikkert ikke tage æren for den slags instinkter, men blot læne mig veltilfreds tilbage ved tanken om at hun helt sikkert gør mig til Mormor en skønne dag.

For tiden er 4-årige Cilles leg oftest baseret ved spisebordet.

Hun bygger da stadig en togbane eller en landsby af LEGO i ny og næ, men de tidligere tiders rollespil i legekøkkenet, ved duplo-pladerne og i dukkehuset er ikke rigtigt “in”.

Alt, hvad hun foretager sig er krea-halløj, som involverer rå mængder lim, tape og klisterstads, der efterfølgende findes spredt i hele huset (inklusiv i Milles mundhule).

Når jeg har det sådan her – tager alting oppefra og nedefter, uden forventninger og sammenligninger – så findes der ikke noget bedre end at være lige hér.

Midt i pigernes mentale spring, deres udvikling i legemønstre, deres spirende søster-venskab og med glitterstads under sokkerne. Let som en leg, føles det lige nu.