Den modigste kvinde

Det længe ventede Farmor-gensyn

I sidste uge havde vi Farmor, Faster D og Kusine Meme på besøg fra Danmark. Den lille, uadskillelige treenighed fra Nordsjælland var droppet ud af deres danske hverdag for at hoppe lige ind i vores engelske hverdag.

Det var dejligt med et tykt lag dejligt på. Det var latter, smil, fællesskab og varme lige ind i min efterårskolde, stormomsuste hjertekule.

foto 2-2

For jeg er i den heldige situation, at jeg med ærlighed kan sige, at jeg savner både min Svigermor og min Svigerinde – til hverdag og til fest. Og pigerne knuselsker deres kusine Meme (det gør vi andre også).

foto 1-8

Og gensynet var et stort og vigtigt et af slagsen. For det er et helt år siden Farmors sidste besøg her hos os i England. Hun har været i alvorlige smerter og endte til sidst med en stor knæoperation, som har taget lang tid at komme sig over. Lufthavnskorridorer og EasyJets stejle trapper virkede helt uoverskuelige i mange, lange måneder.

Men nu var hun der endelig! – Med Faster D og Meme som rejsefæller og knæ-chaperoner.

Mit hjerte hoppede en ekstra gang af glæde over at det virkelig var muligt, at Farmor igen kunne bevæge sig frit rundt! Den slags bliver af ubeskrivelig stor betydning, når man bor så langt væk, at det ikke er et spørgsmål om en lille biltur. Og det har været svært at opleve smerter og operation på lang afstand. Der var ikke noget med lige at smutte forbi hospitalet eller tage en kage med til spontan eftermiddagskaffe for at hjælpe på humøret.

Cille har et helt særligt bånd til Farmor, Faster D og Meme. De har sammen med Farfar og Farfar (ja, man kan da være heldig at have 2) været hendes primære omsorgspersoner i mange dage om ugen, da vi boede i Danmark og levede med den desperat-lange venteliste til daginstitution i Københavns Kommune.

Cille boede 4 dage om ugen hos Farmor og Farfar – og de andre hverdage kom den anden Farfar og passede hende hjemme hos os. At leve sammen med og blive passet af bedsteforældrene på dén facon er muligvis lidt utraditionelt (ihvertfald i Danmark), men hvor har det dog bragt meget positivt med sig. For alle parter, skulle jeg mene.

foto 1-7 foto 3-8 foto 3-6

Mens Martin var på arbejde og Cille i skole, tog vi på shopping, drak kaffe og spiste kager i et syndigt omfang. Og Mille var pludselig den tålmodige tumling, der blev underholdt så let som ingenting – for Farmor og Faster D kan bare dét med børn. Jeg kunne se, at Mille nød at være i centrum for de voksnes begejstring.

foto 2-3 foto 2-8foto 3-3En formiddag tog jeg Farmor, Faster D og Mille med på den mest nostalgiske, originale 50’er-café. Man får instinktivt følelsen af at være rejst tilbage i tiden:

http://www.visitfelixstowe.co.uk/places-to-eat/ferry-cafe/

Stedet ligger i udkanten af Felixstowe med udsigt over River Deben og der serveres kaffe, kage og traditionelle retter, mens man lytter til gamle LP’er. Farmor gled helt ind i minderne fra sine ungpige-dage. Faster D og jeg behøvede ikke detaljerne. Vi har begge en ganske livlig fantasi, der stort set fodrer sig selv.

Jeg har giftet mig ind i en familie, der ikke tager sig selv særlig højtideligt. Der er plads til følelser og armbevægelser – store som små – og stort set altid kombineret med en rå og usødet form for humor.

Bevares, der er ligeså mange ømme punkter og hemmeligheder som i alle andre familier. Der er støvede skeletter, som rasler, undertrykte frustrationer og gamle ærgrelser. “Ellers ville det ikke være en rigtig familie”, som min Svigerinde engang så nøgternt og klogt udtrykte det.

Men kvinderne i familien har et søsterfællesskab, som giver os chancen for at vise både sårbare vinkler og stærke sider. Den slags er uundværligt og temmeligt befriende at være en del af. Vores samvær er præget af leg og pjat, småsludren og tullen rundt. Men det drejer ligeså hurtigt i retning af støtte, omsorg og alvorsord, hvis der er brug for det.

foto 1-5

foto 3-7Min Mor og Svigermor er så vidt forskellige – af væsen og i alle de ting, som de begge gør for os. Det er jo en fuldstændig tilfældighed, men ikke desto mindre ubegribelig heldigt – for jeg har mulighed for at få i pose og sæk hos både den ene og den anden. Og én ting er sikkert: De er begge enormt moderlige, betænksomme og omsorgsfulde over for os alle.

Min Mor har en stille evne til at få alting ud af ingenting. Simpelt, enkelt og naturligt. Hun klarer alt – ofte helt ubemærket og med bittesmå armbevægelser. Der er sirligt og roligt omkring hende – og hun har stor tålmodighed med små og store mennesker.

Min Svigermor er et “more is more” menneske, og pigerne elsker at gå ombord i hendes rejsekuffert, der bugner af legetøj og dimser, som fantasien end ikke aner, hvad den skal stille op med. Hun elsker overflod og kisteglæde. Børns begejstring og store armbevægelser. Ting og bunker hober sig op omkring hende – og hun har stor rummelighed over for små og store mennesker.

Og jeg synes at mine piger er enormt heldige at vokse op med så vidt forskellige mennesker i deres liv. Ligesom jeg selv er heldig at have to mødre, der kan hjælpe og støtte mig på vidt forskellig vis – og som er ganske uundværlige!

foto 1-9

Men i går eftermiddags tog de så flyet retur til København. Hjem til deres egen hverdag og ud af vores, hvor de var faldet ind så let og enkelt.

Mille går nu rundt og peger op i luften, mens hun siger: “Meme, Famo, Fash fyyyyvvv”. Hun klatrer på trapperne til gæsteværelset og spørger efter dem alle 3.

Hvor er det dejligt at tænke på, at Juleferien starter om cirka en måned, så vi kan gense dem alle i Danmark.

foto 2-9

foto 3-9

foto 3

   

3 kommentarer

  • Sussie

    Åh ja det var en dejlig tur, som vi tænker tilbage på med stor glæde….❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Ja vi har haft nogle dejlige dage sammen med jer. Og i dag har jeg fulgt jer i tankerne … Nu vågner pigerne, nu skal Cillemusen ha tøj på og i skole, nu sover lille My til middag, nu skal Cillemusen hentes fra skolen og nu sidder hun nok og tegner planets mens lille My tumler rundt med dukkerne og dukkevognen.Og selvfølgelig kalder lille My på Memme, det har hun jo gjort så mange gange de sidste dage…. glæder mig til juleferien. I skal ikke mangle pasning til pigerne! !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Farmor,

      Jeg kan lige forestille mig, hvordan du har tænkt idag og fulgt os.

      Nu må du huske at vise Farfar billederne på bloggen, så han kan se, hvor hyggeligt vi havde det?

      Jeg tænker på jer og glæder mig meget til vi ses igen!

      Knus fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den modigste kvinde