Det forsvundne Mor-Monopol

Endelig Efterårsferie

I denne uge har vores lille-store skolepige endelig Efterårsferie.

Efterårs-smukt

Der er efterårs-smukt i Udkants-England

Børnene nåede 7 ugers skolegang, før ferien indtraf – og Cille var både mentalt og fysisk udbrændt. Den sidste dag inden ferien måtte hun blive hjemme fra skole, fordi hun havde mavepine og opkast aftenen forinden. Lidt hoste og forkølelse har vi også muntret os med, men efter få dage er hun nu helt frisk igen og stornyder sin genfundne frihed.

Cille og Mille på gåtur

Cille og Mille på gåtur

Og hun er ikke den eneste, der nyder Efterårsferien. Jeg befinder mig pludselig i dyb taknemmelighed over livets simpleste ting. Der er langstrakte pyjamas-morgener og ulvetime-eftermiddage med popcorn i sofaen, mens Peppa Pig (Gurli Gris) underholder os. Der bliver tændt stearinlys i tusmørket og hygget med klippe-klistre-bøger, porcelænsmaling og brevskrivning, mens vi spiser håndfulde af marshmallows, bare fordi vi har lyst.

Sommerfugle-flyvere

Sommerfugle-flyvere, der flyver i vores stue

Der er faldet dyb ro over den gamle trio. Pigerne leger sammen langt mere harmonisk, end når Cille kommer træt hjem fra skole. Hun har overskud og er villig til at vise Mille sine ting; til at forklare og hjælpe sin lillesøster med dette og hint. Og Mille viser sin store hengivenhed ved at føje sin storesøsters mindste vink og anvisninger. Hun åbner velcro’en på Cilles sko og sætter efterfølgende skoene på plads. Cille holder Milles hånd på trapperne, så hun ikke falder. Mille henter en skål til Cilles snack. Cille pynter gavmildt sin lillesøsters bluse med de fineste klistermærker.

Cilles buket til mig. Det må være havens sidste morgenfruer

Cilles buket af havens sidste morgenfruer – til sin Mor

Det er en kæmpe glæde at se deres interaktion, når der pludselig ikke er et tætpakket hverdagsprogram med aftaler og tider, der skal overholdes. Pludselig ser jeg alle de positive sider ved at de to har hinanden.

Kostskolen ligger stort set "i vores baghave"

Kostskolen, der ligger i “vores baghave”

Martin havde ferie mandag og tirsdag. Så fik han lejlighed til at se Cille svømme med sin svømmelærer, for jeg havde booket 2 x ene-undervisning, nu hvor der var tid og ro til det. Og det gav bonus! Cille sprang i fra kanten og fik hele hovedet under vandet – og dukkede op med et smil, mens hun sagde til sin lærer, at det var sjovt! Dén havde jeg ikke set komme! Hun “gør sig modig” hver gang, hun skal til svømning. Der er aldrig protester eller gråd, men det kommer ikke nemt til hende – og der er stadig lang vej til at hun tør dykke med svømmebriller på.

Efterårs-fund

Efterårs-fund

Uden tidspresset fra skoleklokken, der ringer ind, har jeg søsat projekt “du-skal-gøre-hvad-jeg-beder-dig-om-og-ikke-først-efter-at-jeg-har-sagt-det-115-gange”. Det er et af de tunge projekter, som jeg altid kuldsejler med pga. tidspres, min komplette mangel på rygrad og  min udbredte mangel på tålmodighed.

Find Holger! (her bor vi)

Her bor vi

Cille er stædig (og ingen ved hvor hun dog har det fra). Hun bliver ved og ved med at snige sig uden om at tage tøj på, få børstet tænder osv. Og på en skoledag ender jeg med at hoppe og springe og servicere hende, så vi ikke kommer for sent. Men nu har vi vel teknisk set al den tid i verden, vi har brug for? Så derfor prøver jeg igen.

Milles elskede køer

Milles elskede køer

I morges hulkede hun salte krokodilletårer i 10 minutter, før hun fik hevet sine skinny-jeans op over rumpetten. Det er sgu´et hårdt liv! Når vi står i den slags konflikter ender jeg instinktivt med én af to følelser:

Lysten til at knække sammen af grin over det komiske i konfliktens indhold (altså jeans, som tilsyneladende er umulige at få hevet op over hoftekammen). Eller lysten til at råbe, skrige og opføre mig ligeså barnligt som Cille. Og begge følelser bør tilbageholdes – jeg er godt klar over det.

I morges vendte jeg ryggen til og smilede bredt til kogekedlen (i mangel af bedre). Andre dage begynder jeg at råbe, stampe og vise min frustration ved at svinge kommandør-arme og stritte med stive pegefingre (altså det adfærdsmønster, som Martin kalder for Stasi-Mor).

Skolepigens genfundne frihed

Skolepigens genfundne frihed

Jeg aner ikke om jeg fuldfører og lykkes med projektet denne gang. Jeg vil rigtig gerne tro på det. Og håbet er lysegrønt som sædvanligt!

leaves

Udover pyjamas-morgener, popcorns-eftermiddage og projekt “stop-svinkeærinderne”, har vi nydt at have tid til at været sammen med vores mummy-venner og små legekammerater, og vi har gået ture i landsbyen for at finde regnorm, blade, agern og kastanjer. Det er dejligt med ferie, og nu skal weekenden nydes, før skoleklokken pludselig ringer ind igen.

Rigtig god weekend!

Rigtig god weekend!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det forsvundne Mor-Monopol