Er man gammel, når ens tænder dør? Om kropsforfald og forfængelighed

Sexy Baby Mamas

Når jeg går formiddagstur med Mille i mit engelske provinshul (undskyld Ipswich!), så slår det mig altid, at jeg er cirka 15 år ældre end mange af de andre mødre på shopping med poderne.

15 år, hallooo!

Indrømmet – jeg var ikke just en vårhare, da jeg fødte Cille (knapt 31 år) og Mille (knapt 34 år). Faktisk var jeg 2-3 år ældre end den danske gennemsnitsfødende både ved barn nr. 1 og barn nr. 2….meeeen Martin og jeg har altid været lidt langsomme i optrækket med livets store ting. Dem tænker vi længe og grundigt over, jovist.

Ipswich Hospital Maj 2012 Mille er 2 timer gammel

Ipswich Hospital
Maj 2012
Mille er 2 timer gammel

Inderst inde, så føler jeg mig måske i virkeligheden som en gammel Mor, når jeg ser alle de unge/yngre mødre i bybilledet? De har ihvertfald ikke indkøbsposer under øjnene ligesom jeg.

Forleden faldt jeg så over en artikel i “The Daily Mail” om en ny undersøgelse af teenagemødre i England – I kan læse den her:

http://www.dailymail.co.uk/news/article-28860/UK-tops-league-teenage-pregnancy.html

Her serveres de knastørre tal – og tag lige en slurk kaffe, det hjælper forebyggende på (me)tal-træthed:

Hvert år føder 1 ud af hver 30 15-19-årige piger en baby i England. Det bliver til mere end 40.000 babyer årligt født af så unge piger, at man lidt provokerende kan sige, at begrebet ‘baby-mama’ bliver dobbelttydigt….Sexy Baby Mamas, om man vil – for noget “action” må der da være på ungpigeværelserne i England. Gisp!

I Danmark er det tal markant lavere: Hvert år føder 1 ud af hver 250 15-19-årige piger en baby. Det bliver til omkring 800 babyer årligt født af unge mødre. Og nogle af dem slubrer vi i os via sensationspresse og programmer på Kanal 4, da de her piger anses for at være en art eksotiske dyr, som vi hellere må nærstudere med en kameralinse.

Åbenlyst står der her 1-0 til England over Danmark. Faktisk har englænderne fortsat den højeste andel af teenagegraviditeter i hele Vesteuropa. Og det til trods for at 4 ud af 5 britiske kvinder mellem 15 og 44 år anvender en eller anden form for prævention. Glemmer de mon at tage p-pillerne i weekenden, når pints’ene ryger indenbords?

Den gode, gamle pille

Den gode, gamle anti-baby-pille

Jeg oplever ellers at der er gjort en stor indsats fra myndighedernes side herovre – eksempelvis tilbydes der gratis kondomer og fortrydelsespiller på de døgnåbne apoteker i Suffolk. Så argumenter omkring unges potentielt manglende finanser til at undgå graviditet kan ikke anvendes her. De kan bare gå en tur forbi apoteket fredag eftermiddag.

Den nye undersøgelse indikerer, at de mange teenagegraviditeter ikke er et resultat af mangel på viden og utilgængelig information om sex og prævention, som man ellers har anvendt som forklaring på teenagegraviditeter siden ’70erne. (Som jo i øvrigt var årtiet, hvor ‘planlagt graviditet’ blev en mulighed i den vestlige verden, som følge af den fri adgang til prævention. Et trefoldigt hurra for det!)

Skal - skal ikke?

Skal – skal ikke?

Hovedårsagen skal ifølge undersøgelsen findes i de engelske “benefit claims” – altså de offentlige/sociale ydelser, som man kan modtage som enlig mor. Artiklen indikerer, at der i visse ghetto-samfund findes unge piger, som bliver “hovsa-gravide” for derved at skaffe sig en levevej via de offentlige ydelser, boliganvisning fra kommunen osv.

MEN: For at påstanden om teenage-graviditeter som genvej til sociale ydelser ikke skal stå som en overordnet konklusion på dette indlæg, vil jeg straks skynde mig at sige, at jeg kender til unge piger herovre, der er blevet mødre tidligt og uplanlagt, men som ikke modtager offentlige ydelser, og som sætter en ære i at klare sig selv via deltidsarbejde og/eller partnerens indkomst. Nøjagtigt som i Danmark findes her også visse grupperinger i samfundet, som velvilligt lader sig forsørge af det offentlige – og andre, som knokler for at klare sig selv.

Men hvorfor skulle man som teenagepige (bevidst eller ubevidst) vælge at blive mor? Tja – der er sikkert ligeså mange svar på det spørgsmål, som der er unge piger….

Og hvornår er egentlig det “rigtige” tidspunkt at blive mor?

Min egen Mor fik mig som knapt 21-årig og havde glædet sig til det, selvom vennekredsen endnu ikke var begyndt at spytte babyer ud. Jeg selv valgte af egoistiske årsager at vente til jeg var 30+, for jeg havde det jo lige så godt!

Martin og jeg har ofte talt om, at der kunne være en sammenhæng mellem det engelske uddannelsessystem og de hyppige teenagegraviditeter.

Måske er det at få en baby en måde hvorpå man kan udsætte de uoverskuelige livsvalg, vi alle har stået i som 15-19-årige? Beslutninger i forhold til videregående uddannelse, jobsøgning, fremtiden osv.?

For her i England er det ikke alle forældre, der har økonomisk formåen til at hjælpe med den videre uddannelse – og hvis ens eksamensresultat ikke ligefrem har været prangende nok til at give en friplads på college eller universitet, så kunne det måske virke mere nærliggende at starte en familie og skabe en tryg base midt i al usikkerheden? Ja, jeg ved det jo ikke. Men de videregående uddannelser betaler man som oftest selv for – og det kan sikkert virke uoverskueligt, måske endda helt håbløst at komme igennem for mange unge piger.

En anden stor forskel i uddannelsessystemet er, at de mere faglige uddannelser ofte er cirka halvt så lange som i Danmark. Man kan eksempelvis gå i lære som frisør, arbejde samtidigt i en salon og tage nogle teoritimer et par gange om ugen. To år senere står man færdig med frisørbeviset i hånden. Eller man kan gå på kosmetolog-skole nogle timer om ugen og samtidig arbejde i skønhedssalon. Pædagogiske grunduddannelser kan endda tages direkte på ens job i f.eks. en dagsinstitution, hvor man så arbejder med at inkorporere de teoretiske elementer i løbet af arbejdsdagen og har en mentor tilknyttet. Når de faglige uddannelser således er halveret tidsmæssigt, så står mange piger med et uddannelsesbevis allerede som 19-årige – og hvad er så næste skridt ind i voksenlivet? En baby?

Og så har jeg en forestilling om at der i nogle samfundsgrupperinger også sker en form for “afsmitning” eller kopierings-adfærd, hvor unge piger oplever, at veninderne bliver mødre, og derved kunne en (måske ubevidst) tanke fødes om at det kunne de selv blive? Mon ikke det virker mere naturligt og nærliggende, når mange i ens omgangskreds i forvejen er mødre?

Lemmingeadfærd kunne være en del af årsagen til Englands mange teenagemødre versus de få danske teenagemødre.

Men ret skal være ret – så jeg bringer lige et link til en anden artikel fra selvsamme avis, der viser, at der TRODS ALT er en gennemsnits-fødealder på omkring de 29 år i England, nøjagtigt som i Danmark:

http://www.dailymail.co.uk/health/article-2051374/Average-age-women-having-baby-climbs-29-start-family-later.html

Står det så 1-1 mellem Danmark og England på babyfronten? Jeg har ærlig talt tabt overblikket over selvmålene. Tal har aldrig været min stærke side.

Og uanset hvordan det hænger sammen for den enkelte kvinde – ung mor eller gammel mor – så er det forhåbentlig et lille ønskebarn, der finder vej til verden. Det ville være en skøn indgangspræmis for enhver ny verdensborger.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er man gammel, når ens tænder dør? Om kropsforfald og forfængelighed